Annonce
Annonce

Kæmpe afsløring om Manchester City-boss

01.10.2026 Kl. 09:05

Skandalen i Manchester City ruller for fuld udblæsning, men nu er der dukket en stor historie op om klubbens bestyrelsesformand. 

Det er Financial Times, der kan bringe afsløringen, hvor vi skal spole tiden seks år tilbage. 

Tilbage i 2020 blev Khaldoun Al Mubarak således placeret på Storbritanniens officielle liste over godkendte diplomater. 

Vild historie: Derfor trak Cristiano Ronaldo sig kort før Danmark-kamp

Det betød samtidig også, at bestyrelsesformanden i Manchester City er sikret automatisk immunitet over for enhver form for kriminel efterforskning. 

Samtidig vil han i de fleste sager være skærmet mod civile søgsmål på britisk jord. 

Hvad betyder det?

Den afsløring kommer som følge af de seneste dages mange skriverier om, at klubben er kendt skyldig i alle alvorlige anklager om økonomisk svindel gennem en niårig periode. 

Heraf er det blandt andet kommet frem, at individer involveret i svindelsagen kan risikere at havne i fængsel i op mod ti år. 

Med denne afsløring fra Financial Times tyder det så på, at bestyrelsesformanden i Manchester City, der formentlig ikke kan sige sig fri fra at vide, hvad der er foregået gennem årene, ikke kan ende op bag tremmer. 

Til gengæld kan andre højtstående personer fra den engelske storklub måske ende med at komme i fedtefadet, når sagen fortsætter i den kommende tid.

Nyheder

Annonce
Annonce