Annonce
Annonce

Cristiano Ronaldo menes at stoppe på landsholdet

01.10.2026 Kl. 08:02

Efter 234 landskampe kan superstjernen Cristiano Ronaldo have spillet sin sidste kamp for Portugal. Ifølge O Jogo har han valgt at indstille landsholdskarrieren.

Det er en beslutning, som han ifølge mediet allerede har truffet på bagkant af, at han onsdag forlod landsholdslejren kort før Nations League-kampen mod Danmark i Parken.

Det er dog værd at bemærke, at det endnu ikke er noget, som er blevet bekræftet.

Vild historie: Derfor trak Cristiano Ronaldo sig kort før Danmark-kamp

Portugiseren forklarede sin pludselig afsked med, at han havde set landstrænerens pressemøde og talt med præsidenten for det portugisiske fodboldforbund.

Samtidig gjorde han det også klart, at sandheden om hele situationen på et senere tidspunkt vil nå ud til det portugisiske folk.

Karrieren på landsholdet

Den 41-årige portugiser debuterede på landsholdet den 20. august 2003 i en venskabskamp mod Kasakhstan. Han etablerede sig efterfølgende på landsholdet og spillede en stor rolle til EM på hjemmebane i 2004, hvor Portugal endte med at tabe finalen mod Grækenland.

Sidenhen har han spillet til EM i både 2008, 2012, 2016, 2021 og senest i 2024. I 2016 var han med til at vinde turneringen, hvor han blev skadet i finalen. 

Han har været med til VM i 2006, 2010, 2014, 2018, 2022 og 2026, men der nåede Portugal aldrig længere end kvartfinalen. 

Han har nu spillet 234 landskampe med 146 scoringer til følge. I rigtig mange af kampene har han været anfører. 

Det var han også mod Wales den 24. september, og det kan vise sig at blive hans sidste landskamp. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce