Sent gennembrud førte til Wembley
Kurt Jørgensen: 67 år i dag
Kurt Anker Jørgensen blev født i den canadiske delstat British Columbia, hvor forældrene forsøgte at etablere sig. Men da knægten var 4 år gammel vendte familien hjem til Danmark.
”Kuddi” debuterede på førsteholdet i Holbæk i 1978. Den lyskrøllede offensivspiller var begunstiget med en fremragende teknik og et godt overblik.
Holbæk tilhørte i nogle år subtoppen i 2. division, men i 1981 måtte sjællænderne ned i 3. division, hvor man endda måtte se sig overgået af ”lillebroren” Jyderup.
I 1986 skiftede Kurt til Køge, men det blev ikke nogen udpræget succes.
En aktiv karriere som divisionsspiller er jo sådan set et pænt udbytte, og Kurt var efterhånden blevet 28 år, men nu tog tingene en uventet ny kurs. Næstved henvendte sig i 1987 med en kontrakt, og Jørgensen blev ”grøn”.
Fantastisk synergi med Strudal
I ”Næver” kom angriberen på et hold med masser af klasse og karisma. Den gamle målræv, Mogens Hansen og Kurt udgjorde et stærkt og rutineret makkerpar. Kurt fik et flot (om end meget sent) gennembrud med 11 mål i ligaen og 5 i TOTO Cup turneringen. Han blev endda kåret til ”Årets Spiller” i Næstved. Året efter blev Mogens Hansen skadet, men i Hvidovre hentede man en ny, spændende forward, Mark Strudal.
Samarbejdet mellem den opportunistiske Strudal og den teknisk velfunderede Jørgensen klikkede straks. Der opstod en næsten magisk synergi, og med de to i front stormede sjællænderne mod det danske mesterskab.
Kort efter sommerferiepausen lavede Jørgensen hattrick mod stærke Silkeborg og blev kåret til Månedens Spiller af en dommerkomité med bl.a. Sepp Piontek, Richard Møller Nielsen og Tommy Troelsen. Det kastede den fyrstelige sum af 5000 kr. af sig, sponseret af Carlsberg.
Læs om Mark Strudal her: Målfarlige, mageløse Mark
På Wembley
Landstræneren havde altså et godt øje til Kurt Jørgensen, og i august udtog Sepp minsandten den 29-årige angriber til A-landskampene mod Sverige og England. Jørgensen fik sene indhop i begge venskabsopgør, og var tæt på at score på selveste Wembley. Det havde været interessant at se konstellationen Strudal/Jørgensen i rød-hvidt, men Piontek foretrak Silkeborgs Hans Erfurt frem for Strudal. Sidstnævnte måtte ”nøjes” med at blive kåret til ”Årets Fund”.
Næstved var oppe imod suveræne Brøndby i mesterskabskampen, og de blå-gule havde de fleste kræfter og ressourcer til sidst. De Grønne sluttede på en smuk sølvmedaljeplads, fem point efter BIF, men et enkelt mål bedre end Lyngby på tredjepladsen.
Spillede indendørs-VM med Laudrup
Året efter blev det vanskeligt at følge præstationen op. Næstved måtte nøjes med en 9. plads, og blev slået ud af UEFA Cup turneringen (efter at have gjort ganske god modstand) mod russiske Zenith.
Kurt Jørgensen tog til svenske Karlskrona, hvor han havde pæn personlig succes. Landsholdet forsvandt i horisonten, men udover de to omtalte landskampoptrædener, kom Kurt Jørgensen også med på det allerførste indendørslandshold der blev sendt til VM i DBU-regi (1989).
Det var inden futsal blev etableret herhjemme, og landsholdet bestod af dygtige tekniske spillere fra Superligaen. Brian Laudrup var blevet overtalt til at medvirke, sammen med bl.a. Peter Bonde og altså Kurt Jørgensen. Der blev transmitteret fra slutrunden i Rotterdam hvor danskerne klarede sig pænt mod regulære indendørs (futsal) eksperter.
Kurt sluttede den aktive karriere i Holbæk, og blev i 2002 – som 43-årig – den ældste førsteholdsspiller i klubbens historie. Han arbejdede i mange pr som portør på Holbæk Sygehus.