Køge Boldklub: Mønsterbryderne
Den præcise datering er lidt omstridt, men omkring 1895 er det i alt fald klart, at der fandtes en klub, Køge Gymnastikforening, der tog fodbold på programmet i 1899.
Den gamle købstad var dengang en relativt søvnig by. Det var som om, at det store industrielle gennembrud var strøget uden om Køge. Men efterhånden fik den vokseværk.
Slagtermesteren viste vejen
Dansk fodbolds store historiker, Johannes Gandil, fremhæver især slagtermester L. H. Jensen som en essentiel skikkelse og nøglefigur i klubbens etablering og udvikling. Han blev formand i 1912 og var en ihærdig og dygtig leder i flere årtier. Ifølge Gandil var slagtermesteren ”en af de første på Sjælland, der havde forståelsen af, at en klub nødvendigvis skal have en god og dygtig juniorafdeling, for at bygge et godt seniorhold op”. På den måde kan man med en vis ret påstå, at Køge gik forrest i en positiv udvikling.
I 1920’erne var der intern uro imellem klubbens forskellige idrætsafdelinger. Gymnastikfolkene ”kuppede” slagtermesteren, og det endte med en formel splittelse. I 1927 opstod derfor Køge Boldklub, som en udbryder af ”moderforeningen”. I 1932 blev Køge Stadion indviet, og i 1937 vandt klubben for første gang det sjællandske mesterskab.
Køgensere holdt indtog på landsholdet
I tiden efter 2. Verdenskrig stod Køge Boldklub særdeles stærkt. Wingen Hilmar Staalgaard blev klubbens første A-landsholdsspiller i 1941, og siden kom bl.a. Frede Jensen, Edwin Hansen og Poul Erik ”Popper” Petersen til.
I 1949-53 opnåede klubben placeringer som nummer 4, 4, 4, 2 og 5. Og i 1954 løb sjællænderne storm på det danske mesterskab. En titel der indtil da udelukkende havde tilhørt de 5 gamle københavnske klubber.
Den 14. maj 1954 var i sandhed en skelsættende dag i dansk fodbolds historie.
Slaget i Køge Bugt
På Køge Stadion mødtes nummer 1 og 10 (sidst) i 1. division. Hvis hjemmeholdet, Køge Boldklub, kunne få point, ville det danske mesterskab være i hus. Dermed ville Køgenserne skrive sig ind i historien som den første DM-guldvinder fra provinsen nogensinde. Modstanderen var den gamle københavnske storklub B.93, der kæmpede i bunden for at undgå at rykke ned. Det ville kræve en sejr.
Køge Boldklub havde gennem flere år rykket gradvist, men sikkert op mod dansk fodbolds elite. I 1954 klikkede alt.
Nøglespillerne var folk som målmanden Henning Elting, den lovende back Børge Bastholm Larsen, Poul ”Tiller” Sørensen og Edwin Hansens arvtager som centerhalf, Rudy Kannegaard. Men det var især offensiven der sprudlede. Der var mål i angribere som Helge Davidsen, Leif Petersen, talentfulde John Kramer og veteranen Hilmar Staalgaard. Med 45 scoringer i 18 kampe var Køge det suverænt mest scorende mandskab i 1. division. Taktisk stod den meget kompetente ungarske træner Lajos Szendrödi med tøjlerne. Og så havde Køge Boldklub forretningsforbindelserne i orden.
Gummifabrikken havde et halvt hold ansat
Lokale interessenter med den velvilligt indstillede, stedlige gummifabrik i spidsen, havde sørget for ansættelser til en række spillere, der således blev trukket til købstaden ved bugten fra hele oplandet. Det betød også at spillerne kunne møde udhvilede til træning og kamp. Altså en form for ”svensk” halvprofessionalisme, men naturligvis ganske tys tys.
I den afgørende mesterskabskamp mødte Køge imidlertid et topmotiveret og desperat fightende B.93. Køgenserne blev presset i bund i stort set hele kampen, og københavnerne væltede sig i chancer. Sjællændernes redningsmand blev ankermanden Henning Elting, der spillede sit livs kamp. Keeperen præsterede det ene sande mirakel efter det andet, og til hjemmepublikums enorme begejstring holdt han buret rent.
Med 0-0 kunne Køge fejre det danske mesterskab, mens B.93’erne slukørede måtte en tur ned i 2. division. Provinsen havde for første gang i historien taget titlen.
Endnu et mesterskab
I 1956 måtte mønsterbryderne lide den tort at rykke ned i 2. division. I 1960’erne tegnedes klubben af folk som Keld Pedersen, Egon Rasmussen, Hans Andersen, Karl Hansen og keeperen Mogens Johansen. Men man førte en elevatortilværelse mellem de to øverste divisioner.
I 1970’erne kom Køge imidlertid op med et særdeles stærkt mandskab. Med folk som Arne Rastad, Michael Haagensen, Peter Poulsen, Peter Rasmussen, Charlie Petersen og keeperen Henning Larsen vandt køgenserne mesterskabet i 1975 efter en tæt slutspurt, hvor Holbæk og Næstved endte med sølv og bronze. Tre sjællandske klubber på medaljeskamlen.
I pokalturneringen har Køge opnået to (tabte) finaler. I 1963 og 79 mod henholdsvis Esbjerg og B.1903.
Fusionen
Efter indførelsen af betalingsfodbold kom det til at knibe en hel del med at fastholde klubbens stærke position. I 2009 gik det helt galt. Køge Boldklub gik konkurs og blev tvangsnedrykket til Sjællandsserien. Samme år indgik man i en fusion med Herfølge Boldklub. Det har medført, at det fælles førstehold, under navnet HB Køge, i dag befinder sig i Betinia Ligaen.
Det er vist rimeligt at påstå, at det har været en sammenlægning der har delt vandene og kaldt på mange følelser. Men faktum er, at der i dag er grundlag for en klub i en voksende og smuk by, der fortsat kan aspirere til en plads i toppen af dansk fodbold, og levere et gedigent talentarbejde.