
Har en særlig Anfield-historie: Ny stjerne kædes sammen med Liverpool
Liverpool kan være på vej mod en opsigtsvækkende transfer, da Merseyside-klubben angiveligt har rettet blikket mod Atlético Madrid.
Her huserer den alsidige profil Marcos Llorente, der er blevet er varmt emne på transfermarkedet.
Ifølge TEAMtalk holder Liverpool, Chelsea og Manchester City øje med den 31-årige spanier, hvis kontrakt med Atlético Madrid udløber til sommer. Madrilenerne forhandler angiveligt om en forlængelse, men de engelske storklubber undersøger fortsat mulighederne for at hente ham.
Llorente har siden skiftet fra Real Madrid i 2019 etableret sig som en vigtig del af Atlético og har rundet 300 kampe for klubben. Han kan både spille højreback og på midtbanen, hvilket gør ham interessant for flere engelske tophold.
Spanieren har desuden en særlig forbindelse til Liverpool. Efter Atlético sendte englænderne ud af Champions League i 2020, opkaldte han sin hund Anfield. Samtidig har han scoret fem Champions League-mål på Liverpools hjemmebane.
Her er Danmarks startopstilling mod Wales
Tidligere Liverpool-talent også i spil
Llorente er dog ikke den eneste midtbanespiller, der angiveligt er på Liverpools radar.
Meldingen går således på, at klubben også har et godt øje til Tyler Morton, som tidligere har tørnet ud for Liverpool. Den tidligere manager Jürgen Klopp skulle efter sigende have været særdeles begejstret for englænderen.
Under Arne Slot blev Morton imidlertid ikke betragtet som en del af fremtidsplanerne. Derfor blev han i sommeren 2025 solgt til Lyon for omtrent 75 millioner kroner.
I Frankrig har den 23-årige efterfølgende gjort en god figur, og Liverpool undersøger angiveligt muligheden for at hente ham tilbage til England.
Morton har kontrakt med Lyon frem til sommeren 2028, hvor han blandt andre konkurrerer med Mads Bidstrup om spilletiden.
Et comeback vil derfor kræve forhandlinger med den franske klub.
Læs også: Manchester City risikerer at miste mesterskaber efter ny afgørelse

















