Annonce
Annonce

Her er Danmarks startopstilling mod Wales

26.09.2026 Kl. 08:24

Danmarks landshold møder Wales i Nations League på søndag, hvor landstræneren Brian Riemer har brug for en sejr efter nederlaget til Norge.

De røde og hvide undgik katastrofen mod Norge i Nations League-åbneren torsdag aften på Ullevaal Stadion i det nordlige Oslo.

Brian Riemer og kompagni kom ellers skidt fra land, da Oscar Bobb og Erling Haaland sendte VM-kvartfinalisterne i front med 2-0 i starten af opgøret.

Før pausen tog Mikkel Damsgaard skeen i den anden hånd, da han få fænomenal manér sparkede de røde og hvide tilbage i opgøret efter et veleksekveret frispark.

Læs også: Han var Danmarks bedste mod Norge

I anden halvleg fortsatte Danmarks krigere med at spille sig ind i kampen. Det blev belønnet efter en times spil, da Rasmus Højlund cementerede udligningen.

Den blonde dansker havde også flere chancer til at lave flere mål, men sådan skulle det ikke gå.

I stedet for var det en anden blonde angriber, der stjal rampelyset efter 74 minutter. Danmark snorksov efter et hjørnespark, der blev spillet kort. Efterfølgende blev læderkuglen serveret for fødderne af historiske Haaland, der uden problemer sparkede Ståle Solbakkens mandskab foran med 3-2.

Det blev således kampens resultat.

Derfor skal der nu andre boller på suppen, når Wales gæster Parken klokken 18.00 på søndag, hvor tre point skal på Nations League-kontoen.

Her er den forventede danske startopstilling, hvor Gustav Isaksen og Mads Hermansen glider ind fra start. Det vil i givet fald betyde, at Pierre-Emile Højbjerg og Filip Jørgensen må en tur på bænken.

Riemer kan med fordel sætte Lazio-danskeren ind blandt de startende elleve, så der kommer mere offensivt slagkraft. Det betyder samtidig, at Damsgaard kan rykke ind på 10’eren, så Dorgu kan spille i den præfererede venstre side.

Højbjerg-sagen er der sat punktum for, men derfor kunne en ændring på midtbanen være et frisk pust.

Froholdt ved siden af Hjulmand vil give et mere fleksibelt arbejdsrum, da den blonde dansker fra Porto tilbyder et helt andet arbejdsrepertoire fremad i banen.

Det har været et problem, at Højbjerg og Hjulmand minder for meget om hinanden, hvorfor en kamp mod Wales i Parken, der på papiret er den nemmeste kamp i Nations League-puljen, ville være en gylden mulighed for at prøve noget nyt af.

Den spegede sag med Højbjerg, der nu har trukket sine udtalelser tilbage, kan dog også betyde, at Riemer ikke vil pille ved midtbanekonstellationen.

Hermansen fra start på bekostning af Jørgensen er et spørgsmål om, at give West Ham-danskeren chancen, selvom der ikke var en finger at sætte på Strasbourg-spilleren i Oslo.

Læs også: Manchester City risikerer at miste mesterskaber efter ny afgørelse

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce