Annonce
Annonce

Jacob Neestrup får drømmestart i Panathinaikos

07.09.2026 Kl. 08:09

Den danske cheftræner Jacob Neestrup har fået en regulær drømmestart i sit nye job hos Panathinaikos i Grækenland, hvor det søndag blev til en ny sejr. 

Sæsonen for det græske storhold startede allerede den 23. juli, hvor kvalifikationen til Conference League-ligafasen gik i gang. 

Her spillede Panathinaikos ikke nødvendigvis forrygende, men efter tre kvalifikationsrunder og seks kampe i alt lykkedes det at kvalificere sig til ligafasen. 

I slutningen af august blev sæsonen i den bedste græske liga så indledt, da Panathinaikos vandt 2-0 på udebane mod Levadiakos, som undervejs fik et rødt kort. 

I torsdags blev det så til avancement i den græske pokalturnering, da Niki Volos blev besejret med 3-0 på hjemmebane. 

Søndag aften ventede så sæsonens hidtil største og sværeste kamp for Jacob Neestrup, da PAOK kom på besøg på det olympiske stadion i Athen.

Et tidligt rødt kort til Aritz Elustondo efter 15 minutter gjorde betingelserne lettere for Panathinaikos, som dominerede stort. 

I pausen kunne Jacob Neestrup glæde sig over en 2-0-føring, og føringen kunne endda have været større, for Panathinaikos misbrugte et straffespark. 

I anden halvleg kom hjemmeholdet også foran 3-0, inden Cyriel Dessers fik et direkte rødt kort, og i overtiden fik PAOK reduceret til 3-1. 

Panathinaikos har nu maksimumpoint efter to kampe, mens både Olympiakos og AEK Athens allerede har spillet uafgjort i en kamp. 

Det er en regulær drømmestart for Jacob Neestrup i sin nye klub.

Nyheder

Annonce
Annonce