Annonce
Annonce

Vild melding om Scott McTominay og Real Madrid

04.09.2026 Kl. 15:07

Der hersker usikkerhed om Napoli-stjernen Scott McTominay, der nu bliver sat i forbindelse med én af verdens største klubber.

Den skotske midtbanespiller har endnu ikke nået til enighed med den italienske storklub om en forlængelse af kontrakten. Ifølge nye oplysninger fra flere italienske medier er der fortsat et betydeligt økonomisk hul mellem spillerens krav og Napolis tilbud.

Napoli skulle være klar til at tilbyde mellem 4,5 og 5 millioner euro om året. Det vil være en markant lønstigning for McTominay, som i øjeblikket tjener omkring tre millioner euro.

Den 29-årige skotte skulle dog kræve seks millioner euro plus bonusser. Forhandlingerne mellem parterne fortsætter, men der skal findes et betydeligt kompromis, hvis en ny aftale skal falde på plads.

Tiden begynder samtidig at blive en faktor. McTominays nuværende kontrakt løber frem til juni 2028, hvorfor han næste sommer vil være inde i de sidste to år af aftalen. Det kan få betydning, hvis napolitanerne på et tidspunkt overvejer at sælge ham.

Læs også: Liverpool-kamp er rykket – her er den nye dato

Scott McTominay er åben for Real Madrid-skifte

Den tidligere Manchester United-spiller har samtidig tidligere åbnet døren for et muligt skifte til Real Madrid, hvis José Mourinho skulle ringe.

– Hvis Mourinho ringede til mig angående Real Madrid, ville jeg helt ærligt overveje det, lyder den klare besked ifølge Diario AS.

Mourinho gav ham debut på Manchester Uniteds førstehold, mens McTominay siden har udviklet sig til en markant profil i Napoli.

Han har scoret 27 mål og leveret 10 assists i 87 kampe for klubben og spillede en afgørende rolle, da Napoli vandt det italienske mesterskab i 2024/25.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United har bekræftet to transfers i sidste øjeblik. Læs mere.

Kasper Dolberg var tæt på FCM – men én forhindring stod i vejen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce