
Morten Olsen ramt af trist besked: 'Det gør det endnu hårdere'
Få rygter, transfers og breaking news direkte i dit Google-feed.
👉 Klik her og følg PLBOLD på Google nu
Dansk fodbold er i sorg efter Ole Bjurs alt for tidlige død. Nu sætter den tidligere landstræner Morten Olsen ord på tabet af Brøndby-koryfæet.
Ole Bjur blev kun 57 år.
Mandag kom den triste besked om, at det tidligere Brøndby-koryfæ var gået bort efter ti års sygdom. Nu fortæller Morten Olsen om sin reaktion på dødsfaldet.
Olsen var cheftræner i Brøndby, da Bjur kom til klubben fra Vanløse i 1991, og den tidligere landstræner havde derfor et mangeårigt kendskab til den tidligere Brøndby-spiller.
Over for B.T. lægger Morten Olsen ikke skjul på, hvor hårdt dødsfaldet har ramt ham.
– Det overrasker mig meget, at han har været syg i så mange år. Det kan jo ikke være rigtigt, at en på 57 år bliver taget fra os så tidligt.
Og der er især én ting, som Olsen har svært ved at forstå.
– Jeg ved godt, at det er en floskel. Men jeg forstår ikke, at et så godt menneske kan tage herfra så tidligt. Det gør det endnu hårdere.
Ti års sygdom
Ole Bjur var syg i omkring ti år, inden han mandag døde.
Det var hans bror, Jan Bjur, der offentliggjorde den triste nyhed på Facebook.
Bjur nåede at spille en lang årrække i Brøndby, hvor han blev en markant profil og et højt værdsat navn i klubben.
Thomas Gravesen trækker store overskrifter efter FCK-melding



















