
Thomas Gravesen trækker store overskrifter efter FCK-melding
FC København blev søndag aften sendt hjem fra Viborg med et tungt 4-0-nederlag, og efter kampen blev Bo Svensson spurgt ind til, om løverne mangler en klassisk 9’er.
Det afviste FCK-træneren.
Den vurdering deler Viaplay-eksperten Thomas Gravesen dog ikke.
Ifølge den tidligere landsholdsspiller er FC København nødt til at finde en angriber, der kan levere stabilt på toppen. Han peger på, at flere af klubbens nuværende muligheder ikke kan forventes at løfte opgaven alene.
– Jeg vil gerne sige, at Bo Svensson mangler en nier. Du kan ikke have Dadason, du kan ikke have Giovanni, du kan ikke have Cornelius… du kan ikke regne med dem.
Gravesen fremhæver især alderen hos de unge angribere og Cornelius’ problemer med at holde sig skadesfri.
– To af dem er enormt unge og har stadig brug for en masse erfaring, og Cornelius kan ikke holde til det. Desværre kan han ikke holde til det.
Gravesen tvivler på Moukoko
Endnu mere kontant bliver Gravesen, når snakken falder på Youssoufa Moukoko.
Den tyske angriber har haft svært ved at få en fast rolle i FC København, og ifølge Gravesen er situationen et klart tegn på, at klubben ikke ser ham som en del af fremtiden.
Det skyldes især, at Moukoko ikke engang bliver foretrukket, når Cornelius er ude.
– Nej. Moukoko har ikke nogen fremtid i FC København.
Gravesen mener, at Moukoko i så fald burde stå foran de to unge angribere i hierarkiet.
– For hvis han havde en fremtid, så står han foran to 18-årige, og når topangriberen Cornelius er skadet, jamen så skal han også stå foran dem.
Og netop derfor er konklusionen hård fra den tidligere landsholdsspiller:
– Hvis han ikke står foran de spillere der, så er der nul fremtid. Så kan du ikke bygge på ham. Selvtilliden bliver da knust.
Udtalelserne kommer efter FC Københavns anden kamp i træk uden scoring og et nederlag på hele 4-0 til Viborg FF.
Morten Hjulmand beskyldes for uprofessionel opførsel



















