
FCK bekræfter salg af stor profil
Den danske hovedstadsklub FCK har på sin hjemmeside bekræftet, at man har solgt en af klubbens store profiler gennem flere sæsoner.
Det er kantspilleren Jordan Larsson, som er blevet solgt til Al-Ettifaq i Saudi Arabien efter et længere transferforløb.
Dermed nåede den svenske midtbanespiller 142 kampe for FCK, hvor han kom til fra Schalke 04, og han bidrog med 39 mål og 15 assists.
Optræk til skifte længe
– Vi er nået til et tidspunkt i vores samarbejde, hvor det har været helt naturligt at tale om næste skridt. I løbet af denne samtale stod det klart, at Jordan og hans familie var interesserede i at prøve et nyt eventyr efter 3,5 år i København.
– Han havde en rigtig god indflydelse i klubben, og det er nu tid til at ønske ham alt det bedste i den næste fase af hans fodboldkarriere, siger sportsdirektør Kristjaan Speakman.
Jordan Larsson reagerer på FCK-afsked
– Det har på så mange måder været en helt særlig oplevelse i mit liv at være en del af F.C. København. Det gælder også for min familie. Vi har nydt det, og jeg har opnået alt det, jeg drømte om – og meget mere, siger Jordan Larsson.
Nu har jeg fået en ny mulighed, men det er med blandede følelser, at jeg tager afsted. At træde ind i Parken vil for altid stå som noget helt specielt for mig. Min familie og jeg vil altid følge og holde med F.C. København, og vi siger tak for al den varme, vi altid har mødt i København.
Al-Ettifaq har tidligere rådet over Jordan Henderson, mens Steven Gerrard har været træner for klubben fra Saudi Arabien.



















