Bliver 2026-27 et pletskud i Sherwoodskoven?

De fleste forbinder i dag, meget naturligt, Forests historik med Brian Cloughs lange epoke som ”sherif” i Robin Hoods by, men faktum er, at den irske manager Johnny Carey var ganske tæt på at bringe Nottingham helt til tops i anden halvdel af 1960’erne. 

Carey sammensatte et angreb med veteranen Joe Baker, dribleren Ian Storey-Moore og afleveringskunstneren Alan Hinton, og Nottingham var – især i kraft af en forwardkæde med stil og power – godt med i kampen om titlen i 1967. Skader mod slutningen af sæsonen betød dog, at Manchester United løb med mesterskabet 4 point foran Forest. Det har nok også kostet kræfter, at Nottingham også var med helt fremme i FA Cuppen. I semifinalen tabte man imidlertid til Tottenham. 

Johnny Carey kunne nu godt være indsatsen bekendt. Han jobbede endda dobbelt, idet han også var chef for det irske landshold, så der var travlt. Efter en skuffende 11. plads i 1967-68 forlod Carey imidlertid Forest, og så gik det sportsligt tilbage på City Ground – indtil Brian Clough dukkede op i 1976.

Der er sagt og skrevet meget om Brian Clough og hans samarbejde med assistenten Peter Taylor. En samlet konklusion må være, at de udgjorde den mest fuldendte synergi som dynamisk ledelses-duo, der nogensinde er set i engelsk fodbold. 

Den indbyrdes rollefordeling mellem Clough og Taylor var ret klart defineret. Sidstnævnte tog sig af de overordnede strategiske linjer, her under scouting og rekruttering af spillere, der passede ind i konceptet. Clough var mestertaktikeren, der med sin pågående og krævende mandskabsbehandling pressede de optimale præstationer ud af sin trup. Taylor byggede spillerne op fra grunden, mens Clough sleb dem til som topprofessionelle. Brian Clough karakteriserede selv makkerskabet således: ”Jeg er butikkens udstillingsvindue, og Peter er varerne omme bagved.”

Makkerparret skabte en guldalder for Forest med oprykning, mesterskab og to Europa Cup triumfer på i alt 4 år. Desværre gik samarbejdet og venskabet i opløsning. Cloughs gradvist tiltagende alkoholisering var sandsynligvis en stor udslagsgivende faktor. Forest rykkede ned i 1993, hvor den legendariske manager blev fyret, men fik comeback året derpå. Men efter en nedrykning i 1999 fulgte en 23 år lang ørkenvandring, inden Englands tredjeældste professionelle klub atter fik adgang til den øverste hylde. 

Meritter:

1 x engelsk mester

2 x FA Cup vinder

4 x Liga Cup vinder

2 x Europa Cup for mesterhold

Spilledragten:

Nottingham Forest blev i 1865 den første engelske klub i røde trøjer. På den tid var den italienske frihedshelt Giuseppe Garibaldi det store internationale samtaleemne. Hans hær bar højrøde bælter eller skærf, for at kunne skelne ven fra fjende under bataljer og slag, og det inspirerede Forests grundlæggere til at indkøbe trøjer i en farve, som man kaldte ”Garibaldi-rød”. Det var modigt, for rød har det med at se fesent ud når det vaskes ofte, men klubfarven holdt ved. 

Det fine klublogo med det stiliserede træ blev introduceret i 1974. Efter sigende var det Brian Clough der, nogle år senere, bestemte at Forests tilnavn skulle være ”Tricky Trees”. Før 1974 førte klubben forskellige emblemer op igennem tiden, bl.a. et Robin Hood logo og byens våbenskjold. 

Truppen

Forests midtbane er voldsomt svækket med salget af Elliot Anderson til Manchester City. Den nye manager, Oliver Glasner, har som erstatning hentet østrigeren Xavier Schlager fra RB Leipzig på en fri transfer. Glasner har gjort et flot stykke arbejde i Crystal Palace, men man kan godt blive bekymret for, om de mange ledelsesskift der har været på City Ground under den græske ejer Marinakis, kan skabe forvirring og turbulens. 

I sidste sæson var Forest i nedrykningsfare indtil kort før turneringsafslutningen, og meget afhænger af Englands mest produktive midtbanespiller, Morgan Gibbs-White, og af den rutinerede angriber Chris Wood. Glasner håber utvivlsomt på at være i stand til at beholde forsvarskrumtappen Murillo. Måske bliver dette sæsonen hvor teknikeren Omari Hutchinson får det helt store gennembrud? Han kan blive årets pletskud i Sherwoodskoven.

Et bud på en slutplacering: Forest kommer i den tunge ende, men jeg tror at de klarer den igen i år. Nummer 14-17. 

Premieren:

Nottingham Forest og Leeds udkæmpede et par essentielle brag i sidste sæsons Premier League nedrykningszone. 

De to klubber vandt en hver af de indbyrdes kampe, begge endte 3-1. På City Ground sørgede Elliot Anderson, Morgan Gibbs-White og Ibrahim Sangaré for Forests scoringer, mens Lukas Nmecha nettede for Leeds. På Elland Road i februar 2026 revancherede Dominic Calvert-Lewin, Jayden Bogle og Noah Okafor Leeds, mens Lorenzo Lucca stod for Nottinghams mål. 

Leeds og Nottingham Forest har mødt hinanden hele 105 gange siden 1921. Den samlede statistik er meget lige, for Leeds har vundet 33 opgør mod Forests 37.