
Christian Nørgaard deler trist nyt kort før sæsonstart
Få dage før starten på den nye Premier League-sæson har Everton-spillere Christian Nørgaard delt en trist nyhed set med danske briller.
I løbet af sommerens transfervindue har han skiftet Arsenal ud med Everton, hvor han jagter fast spilletid efter en sæson med yderst begrænset tid på grønsværen.
Chelsea hentede ham gratis: Nu sælges for 375 millioner kroner
Det var en tilværelse, som var svær for den tidligere danske landsholdsspiller, der dog alligevel spillede en vigtig rolle uden for kridtstregerne.
Derfor blev han også rost til skyerne af Arsenal-træner Mikel Arteta i forbindelse med skiftet til The Toffees tidligere på sommeren.
Men starten i Everton er indtil videre ikke gået helt efter planen for Christian Nørgaard.
Deler nyt om skade
Den 32-årige midtbanespiller døjer nemlig med en skade, som har drillet ham i løbet af den seneste tid.
– Jeg døjer med en mindre skade lige nu, men forhåbentlig er jeg snart klar, fortæller han ifølge Liverpool Echo.
Vild melding om Bruno Fernandes kort før sæsonstart
– Jeg er forhåbentlig tæt på at være klar. Det er svært at give et præcist estimat, men jeg føler, at jeg er tæt på, så det kan ikke vare længe.
Everton indleder sin nye sæson lørdag klokken 16.00 mod Crystal Palace, og her forventes Christian Nørgaard ikke at spille.
I næste uge venter en Carabao Cup-kamp mod Preston, og tiden vil vise, hvorvidt han når at blive klar til det opgør.


















