Boldklubben Frems kamprekordholder, klublegenden og målmanden Per Wind, fylder 71 år i dag.

Per Wind debuterede på Frems førstehold allerede inden sin 18-års fødselsdag i 1973. Per afløste OL-landsholdsmålmanden Valdemar Hansen der var skiftet til Slagelse.

Dermed indgår Per Wind i den perlerække af fremragende Frem-keepere gennem tiderne, med folk som Sophus Hansen, Niels Hansen, Egon Sørensen, Per Henriksen (der i øvrigt også er født på denne dag) og Leif Nielsen.

Stortalent

Per Wind var en meget komplet målmand med hurtige reaktioner, kvalitativt luftspil og en stærk psyke. En høj grad af stabilitet gav ham tilnavnet ”Sikker-Per” blandt Frems supportere. 

Winds talent mellem målstængerne var bemærkelsesværdigt, og han blev da også udtaget til to Europamesterskabs slutrunder for det danske Ynglingelandshold, ligesom U-landstræner Tommy Troelsen havde bud efter Frem’eren til en yderst talentfuldt årgang sidst i 1970’erne, med bl.a. Frank Arnesen, Preben Elkjær, Carsten Nielsen og Allan Hansen, der nåede kvartfinalen i U-21 EM. 

Trods sin relativt unge alder styrede Per Wind sit forsvar med autoritet. Et kig i Winds stamtræ afslører at han nedstammer fra adskillige kirkesangere, hvilket – med hans mandige røst in mente – næppe kommer bag på hans tidligere medspillere… Foran sig havde han rutinerede kvalitetsforsvarere som Lars Larsen, Flemming Ahlberg og Flemming Mortensen.  

De smertelige sølvmedaljer

I 1976 var Frem meget tæt på at vinde DM, men i en forrygende tæt afslutning på mesterskabskampen mellem B.1903, Frem og KB, kæmpede 03’erne sig øverst på medaljeskamlen, og Frem måtte nøjes med sølvet. I sidste og afgørende runde fik Frem kun uafgjort 0-0 i Næstved, trods et væld af chancer. Guldmedaljerne og DM-pokalen var ellers sendt til Næstved, så alt var parat til en fejring af Valbyklubbens første mesterskab siden 1944. 

Mindet om den tabte titel gjorde stadig ondt på keeperen, da jeg i 2022 arbejdede med bogen ”Sikker-Per i med- og modWind” via interviews med hovedpersonen: ”Don’t mention the war” sagde Per med et dybfølt suk, hvorefter vi selvfølgelig måtte dissekere det smertelige pointtab. 

Debut i Vestafrika

I de tidlige vintermåneder i 1977 udtog landstræner Kurt Nielsen Wind til landsholdets træningstur til Vestafrika. Her debuterede Per i Banjul mod Gambia i en match og et set up, der var ganske kuriøst. Kampbanen var omtrent lige så elendig som de berygtede gamle grusbaner der befandt sig i Valby Idrætspark for år tilbage. Slagger og glasskår lå rundt omkring på ”græstæppet”. Der var ca. 2000 tilskuere der ”underholdt” entusiastisk med dundrende jungletrommer. 

DBU’s ledere gjorde åbenlyst og visuelt (og i klar modstrid med unionens charter) reklame for de Forenede Bryggerier, forsynet med firmalogo -prydede trøjer og bøllehatte som den tidligere landsholdsstjerne Ole Madsen havde medbragt. Madsen arbejdede for Carlsberg og var med på turen. Han sørgede også for rigeligt med forfriskninger i den vestafrikanske hede. Selve kampen var en blandet fornøjelse, men danskerne vandt med 4-1. På en strandtur før turens anden landskamp i Senegal reddede Henning Munk Jensen, med en målrettet aktion, Næstveds John Povelsen fra at drukne i en kraftig understrøm. 

Siden blev det til yderligere en A-landskamp senere på året i Helsinki, hvor en debuterende Preben Elkjær scorede de to danske mål i en 2-1-sejr over Finland. På det tidspunkt hed Per endnu Andersen til efternavn, men det blev droppet nogle år senere.

I 1978 toppede det daværende Fremhold med sejr i pokalturneringen i ”marathonfinalen” der gik over tre kampe mod Esbjerg. Der måtte straffesparkskonkurrence til for at finde en vinder, efter 360 minutters uafgjort. Som blot 22-årig kunne Per løfte pokalen efter de tre tætte og udmarvende opgør. 

Op og ned med Frem

På det tidspunkt kæmpede Per Wind om pladsen på landsholdet med kapable konkurrenter som Birger Jensen, Per Poulsen, Benno Larsen, Ole Kjær og Ole Qvist. Alt om Sport lavede en stor feature med Wind i 1979, hvor det mere end antydedes, at en professionel karriere i udlandet lignede en oplagt mulighed. Potentialet var helt indlysende. Men når alt kom til alt, så var Per uhyre dedikeret til sin klub. Desuden havde han en god stilling på Carlsberg, og det helt rette tilbud skulle altså være særdeles attraktivt for at lokke den Vesterbrofødte Wind væk fra Valby. Det er ikke nogen urimelig påstand, at Per gik glip af en stor landsholdskarriere idet han prioriterede trygheden i ansættelsen og loyaliteten over for Frem. Men så fik han til gengæld så meget andet.

I 1980 havde Frem en meget skidt sæson og rykkede ud af 1. division, men to år senere vandt Frem’erne under Jan B. Poulsens ledelse, 2. division med et 10 points forspring til Brønshøj. Per lukkede blot 25 mål ind i 30 kampe. 

Frem måtte notere endnu en nedrykning i 1985, men i starten af 90’erne kom man stærkt igen med et revitaliseret og spændende mandskab. Per Wind var fortsat den sikre sidste skanse, og under den tidligere førsteholdsspiller Ole Mørk blev der bygget et interessant hold op med spillere som bl.a. Michael Mio Nielsen, Thomas Thøgersen og Miklos Molnar. Frem spillede med stor energi og opportunisme og vandt bronzemedaljer i 1992. 

Desværre kunne økonomien ikke stå mål, og allerede året efter gik klubben konkurs. Per Wind valgte at stoppe som aktiv, men tog dog en enkelt kamp for hjerteklubben da det kneb med skader på målmandsposten i 1998. Dermed nåede ”Sikker-Per” op på imponerende 590 ligakampe. Det er i dansk fodbolds historie kun overgået af målmandskollegaen Lars Høgh.

Efter sit karrierestop var Per Wind træner i Frem, Tårnby og B.1908, og derefter målmandstræner i F.C. København (siden team manager). Her kunne han stolt bevidne sønnen Jonas’ massive gennembrud som angriber og landsholdsspiller. 

En utidig fyring i FCK i 2022 medførte en del polemik, men Per fulgte, meget karakteristisk, sit arbejde i klubben til dørs med professionalisme og flid. 

Siden da har den ukuelige og altid humørfyldte Wind hjulpet Boldklubben Frem igennem en svær periode som bl.a. midlertidig direktør. Han er også meget engageret i oldboys foreningen i en af Danmarks hyggeligste og mest autentiske fodboldklubber.