
Nu siger Cristiano Ronaldo undskyld
Den portugisiske landsholdsstjerne Cristiano Ronaldo er kommet med en udmelding tirsdag aften. Her siger han blandt andet undskyld for sin opførsel.
En væsentlig ting i udmeldingen var dog, at han har valgt at sige undskyld. Først til de portugisiske fans, der var rejst til Oslo.
For efter kampen mod Norge i Nations League gik han direkte i omklædningsrummet. Han sagde således ikke tak til fansene for deres støtte. Det har han nu valgt at sige undskyld for.
Siger undskyld
– Jeg beklager over for de portugisere, som støttede os så intenst. Jeg beklager over for fansene, skriver han i sin udtalelse.
Dernæst har han også valgt at sige undskyld til sine holdkammerater på landsholdet. Forklaringen der skal findes i, at han på dramatisk vis forlod landsholdslejren mindre end 24 timer inden kampen mod Danmark i sidste uge.
– Jeg burde ikke have gjort det. Ansvaret er udelukkende mit, skriver Cristiano Ronaldo.
Knap 3.500.000.000 kroner: Idømt bøde for økonomisk svindel
Samtidig har han også stillet sig til rådighed for det portugisiske landshold til de kommende kampe.
I november skal Portugal møde både Danmark og Wales i Nations League. Kampen mod Danmark spilles i Portugal.
















