Han blev hentet fra 2. division - så sendte han Danmark til OL
Det danske landshold havde ikke deltaget i en international turnering i 8 år, og det var 12 år siden at Harald Nielsen og co. havde hjembragt sølvmedaljer fra OL i Rom. Fodbold-Danmark hungrede efter succes og opmuntringer. Efter års sportslig deroute var DBU, nødtvungent, gået med til et paradigmeskifte. De udlandsprofessionelle spillere blev lukket ind på landsholdet i 1971, men resultaterne var skuffende og pauvre. Til gengæld havde det rent amatørbaserede landshold spillet sig frem til den afgørende kvalifikationskamp til den olympiske turnering i München 1972. Man opererede altså med to nationalmandskaber; dét der – med professionelle aktører – skulle spille EM- og VM-kvalifikationsgrupper, og så dét med de hjemlige spillere.
Forventningerne til de sidstnævnte havde været begrænsede, især efter et par meget dårlige præstationer mod de vesttyske og engelske amatørlandshold, men man havde slået Schweiz i første kvalifikationsrunde, og derefter Rumænien på hjemmebane med 2-1. Scenen var altså sat den 21. maj: Rudi Strittichs mandskab skulle klare mindst uafgjort i Bukarest for at indløse OL-billetterne senere på året.
Sisyfos-opgaven
Landstrænerens opgave har imidlertid været noget Sisyfos-agtig. Hver gang en dygtig og talentfuld amatørspiller fik vist sig frem i rød-hvidt, blev de opkøbt af udenlandske klubber. Og så måtte østrigeren på den igen og atter finde på noget nyt. I den første kamp mod rumænerne havde Danmark nydt godt af en offensiv kadre med bl.a. Birger Pedersen og Eigil Nielsen. Men de var i mellemtiden blevet professionelle i henholdsvis Belgien og Schweiz. I stedet begik Strittich en genistreg. Den måske mest innovative i hans 6 år som landstræner. I Jyllandsserien fandt han den lyshårede angriber Henning Jensen. Og på Slagelses 2. divisionshold elektrikeren Peter Johansson. Det blev en gylden løsning på en dag i Østeuropa, hvor alt gik op i en højere enhed.
Hjemmeholdet, med stjernerne Ion Dumitru og Alexandru ”Cappellini” Neagu i spidsen, var temmelig sejrssikre fra start af. Det udnyttede danskerne til at iværksætte en serie skarpe kontraangreb. De overrumplede rumænere måtte se Per Røntved tæske Danmark foran efter en halv times spil – ganske fortjent. En stærk offensiv fra Rumæniens side efter pausen blev modsvaret af nye bølger af omstillinger. Henning Jensen og Peter Johansson – sammensat som offensiv duo i dagens anledning uden indbyrdes kendskab – optrådte som en garvet og sammenspillet angrebsmaskine. Gang på gang skar de igennem de rumænske kæder og terroriserede modstanderforsvaret.
Efter en times spil øgede Johansson den danske føring, og få minutter senere nettede Henning Jensen til 3-0. Slagelsespilleren fik efterfølgende annulleret endnu en flot scoring, men danskerne kunne skimte sensationen. Rumænerne pressede desperat på, og fik to reduceringer, men føringen holdt.
OL i München blev dog uden duoen Jensen/Johansson. Henning skrev kontrakt med Borussia Mönchengladbach og Peter med KV Mechelen i Belgien.
Kort karriere i Belgien
Johansson var egentlig født i Fredericia, men voksede op i København og spillede ungdomsfodbold i B.1903. Familien flyttede til Slagelse, og Peter kom på 3. divisionsholdet og scorede 16 gange i klubbens oprykningssæson 1970.
I 1971 fik han chancen på U-21 landsholdet og scorede i en 2-1-sejr i Viborg mod Norge. Det gav yderligere en U-landskamp året efter mod Finland i Kuopio, hvor Danmark vandt med 4-0 på mål af Flemming Lund, Tommy Hansen, Sten Ziegler og (igen) Johansson. Slagelse BI havde nogle gode år med bl.a. Heino Hansen på holdet, og Peter fik chancen på A-landsholdet i de to skuffende testkampe mod Vesttyskland og England. Rudi Strittich fastholdt ikke desto mindre sin ”opfindelse”, og makkerskabet med Henning Jensen blev altså nøglen til OL-kvalifikationen.
I KV Mechelen spillede Johansson sammen med Birger Pedersen, og det gik helt fornuftigt til at starte med, men en grim korsbåndsskade satte en ødelæggende kæp i hjulet, og angriberen kom sig, efter eget udsagn, aldrig helt. I 1974 vendte han hjem til Slagelse og var med til at sikre oprykning til 1. division i 1977, efter blandt andet en forrygende 3-3-kamp på Glostrup Stadion mod GIC, og et spændende og tæt opløb til sidst.
Efter en flot 8. plads i den bedste række i 1978 under John Kramers ledelse, gik der desværre ged i den internt i Slagelse. Splid og bøvl med kontrakter betød, at sjællænderne måtte ned i 2. division.
I 1980 stoppede Peter Johansson efter 268 kampe for klubben. Siden passede han elektrikerjobbet og sad i en årrække i byrådet for Socialdemokratiet. Hans navn vil for evigt stå ristet i runerne som manden der skød Danmark til olympisk succes.
