Annonce
Annonce

Dyster trussel mod Messi: "Ville sprænge ham i luften"

08.08.2026 Kl. 15:24

Lionel Messi og Argentina nåede hele vejen til VM-finalen denne sommer.

Bag kulisserne udspillede der sig imidlertid en langt mere dramatisk kamp omkring den argentinske superstjerne.

Ifølge interne politidokumenter blev Messi angiveligt udsat for flere alvorlige trusler under VM i USA, Canada og Mexico.

Det fremgår af dokumenter fra International Police Cooperation Center (IPCC), som den spanske avis Información har fået adgang til.

IPCC samlede politistyrker fra flere lande under VM, og det amerikanske FBI spillede en central rolle i sikkerhedsarbejdet.

Messi nævnt i bombetrussel

Et af de mest alvorlige tilfælde fandt ifølge dokumenterne sted i forbindelse med Argentinas kamp mod Jordan.

En mand skulle have ringet til Dallas Lufthavn og hævdet, at han sammen med to andre personer var på vej til kampen med hjemmelavede bomber og en AR-15-riffel.

Truslen skulle specifikt have nævnt politiet, spillerne og Messi.

Men det var ikke den eneste trussel mod den argentinske stjerne.

Da Argentina senere mødte Egypten i ottendedelsfinalen i Atlanta, blev Messi angiveligt igen mål for en alvorlig trussel.

En besked på sociale medier lød ifølge politidokumenterne:

– Jeg er på vej ind på Atlanta-stadionet og vil sprænge Messi i luften med fire bomber spændt fast på min krop.

Under den pågældende kamp skulle politiet og bombehunde desuden have gennemsøgt stadion, efter at endnu en person havde indtelefoneret en bombetrussel.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Rich Storry / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP

Dommer modtog angiveligt 6.000 trusler

Messi var ikke den eneste profil, der blev udsat for trusler under VM.

Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo skulle også have været udsat for chikane og trusler.

Også personer uden for spillertrupperne blev angiveligt ramt.

Den franske dommer François Letexier skulle have modtaget omkring 6.000 truende WhatsApp-beskeder efter sin afgørelse i Argentinas kamp mod Egypten.

José Mourinho indfører tre strenge regler i Real Madrid: Spillerne skal følge dem alle

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce