Annonce
Annonce

Dansk medie køber rettighederne til AGFs skæbnekamp i Champions League

27.07.2026 Kl. 09:54

Det er nu blevet annonceret, hvor det er muligt at se AGF spille klubbens potentielt sidste kamp i Champions League i denne sæson. 

Med sidste sæsons mesterskab kvalificerede Aarhus-klubben sig til den største europæiske turnering, men det eventyr kan allerede slutte i denne uge. 

Åh nej: Liverpool-profil skadet få minutter inde i første træningskamp

For i den første kvalifikationskamp mod Lech Poznan fra Polen fik Jakob Poulsen tropper lidt af en snitter på dansk grund. 

Lech Poznan med Niels Frederiksen i spidsen vandt 4-1 og sikrede sig et formidabelt udgangspunkt inden returopgøret i Polen på onsdag. 

Bold viser returkampen

Mandag morgen har netmediet Bold annonceret, at man har sikret sig rettighederne til at vise returkampen i Polen onsdag aften.

– Vi er ekstremt glade for, at vi kan tilbyde danske fodboldfans muligheden for at se den afgørende returkamp mellem AGF og Lech Poznan i Champions League-kvalen, siger chefredaktør Michel W. Davidsen. 

– AGF i Champions League er i sig selv stort, og når det så er mod Niels Frederiksens polske mestre, stinker det af både underholdning og spænding. Det glæder vi os til at vise. 

Der er kampstart klokken 19.00 onsdag aften, og man skal have adgang til Bold+ for at kunne se opgøret. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce