Annonce
Annonce

Transferbombe sender Tottenham-stjerne i armene på Arsenal

25.07.2026 Kl. 14:35

Det er noget af et transferrygte, som har ramt medierne, hvor Arsenal bliver nævnt som en seriøs bejler til en af de store stjerner i Tottenham. 

Historien stammer fra det italienske medie Corriere dello Sport, som kan fortælle, at The Gunners er på jagt efter en ny midterforsvarer. 

Det skyldes, at William Saliba er skadet og meldes ude i en række måneder, mens han kommer sig over sin rygskade. 

For at stå bedst rustet til de kommende måneder vil den sportslige ledelse hos Premier League-mestrene derfor på transferjagt. 

På rov i Tottenham?

Ifølge Corriere dello Sport vil Arsenal gerne have fingrene i den argentinske landsholdsspiller Cristian Romero, som Chelsea også for nylig blev sat i forbindelse med. 

Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning

Midtstopperen er længe blevet nævnt som en spiller, der kan forlade Tottenham i dette transfervindue, hvor der er blevet hentet to nye centrale forsvarsspillere til klubben i form af Marcos Senesi og Jan Paul van Hecke. 

Det er yderst sjældent, at der sker interne handler mellem Arsenal og Tottenham, som er ærkerivaler, og det vil være særdeles opsigtsvækkende, hvis denne handel bliver en realitet inden transfervinduets lukning. 

Romero har de seneste sæsoner været en af de absolut største profiler hos Tottenham.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce