Ny melding om Frederik Rønnow
Frederik Rønnow har endnu ikke fået den ønskede start på forberedelserne til den nye Bundesliga-sæson.
Union Berlin er vendt tilbage fra sommerferien, hvor den nye cheftræner Mauro Lustrinelli har taget hul på arbejdet med sin trup. De første dage har budt på fysiske tests, lægetjek og de indledende træningspas, men den danske landsholdsmålmand har ikke været en del af holdtræningen. Det skriver AbsolutFussball.
Rønnow døjer fortsat med den skade, som også tvang ham til at sidde over i de sidste tre ligakampe i den forgangne sæson. Klubben oplyser, at den 32-årige målmand foreløbigt følger et individuelt genoptrænings-program, mens han arbejder sig tilbage mod fuld kampform.
Dermed måtte danskeren også se til fra sidelinjen, da den nye målmandstræner Marcel Höttecke for første gang stod i spidsen for træningen.
Efter helt vildt rekordsalg: Nu taler alle om Michael Olise
Dansker på vej væk fra Union Berlin
Samtidig er fremtiden usikker for en anden dansker i hovedstadsklubben.
Robert Skov ser ud til at være blandt de spillere, klubben er villig til at skille sig af med denne sommer.
Den tidligere Superliga-profil har haft minimal spilletid, hvorfor flere tyske medier melder ham færdig. Et comeback til dansk fodbold kan blive en realistisk mulighed i jagten på mere fast spilletid.
Nu er det kommet frem, at Brøndby er millimeter fra at hente en Superliga-stjerne til Vestegnen. Den sælgende klub har nu bekræftet forhandlingerne. Her er prisen.
Udpeget som Mohamed Salah-afløser: Nu vil Manchester United stjæle ham



















