Henter forstærkning i udlandet: FCK sikrer sig ny spiller
Mens FCK har sagt farvel til flere nøglepersoner bag kulisserne, fortsætter klubben arbejdet med at styrke fremtidens hold.
Senest har FCK Talent sikret sig den 15-årige svenske offensivspiller Julius Wallmark, som skifter fra Landskrona BoIS og efter sommerferien bliver en del af klubbens U17-trup.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Wallmark regnes som et af de spændende svenske talenter i sin årgang og har gennem længere tid været på radaren hos de københavnske talentspejdere.
– Julius er en kreativ, venstrefodet offensivspiller med høj spilintelligens og en stærk teknisk pakke. Vi har fulgt ham tæt gennem en længere periode, både i Landskrona og på det svenske Future-landshold, siger Christian Wilkens, Head of Scouting & Recruitment U14-U17 i F.C. København.
Torsdagens transferrygter: Morten Hjulmand siger ja til storklub
Flere nyheder fra FCK-lejren
Han erkender samtidig, at skiftet bliver en stor udfordring for den unge svensker.
– Springet fra Landskrona BoIS til F.C. København er naturligvis stort, men vi har stor tiltro til, at vi i fællesskab kan forløse hans potentiale, lyder det videre.
Tilgangen kommer i en periode, hvor F.C. København også har mistet profiler uden for banen. Jacob Neestrup har nemlig hentet chefanalytiker Nicklas Rüsz med til Panathinaikos, hvor de to fortsætter samarbejdet efter flere succesfulde år i Parken.
Andetsteds er det kommet frem, at Mohamed Salah, Andy Robertson og Ibrahima Konaté ikke er de eneste stjerner, der er på vej til at forlade Liverpool. Læs mere.















