Slot i åbent opgør med klubikon - Liverpool har fundet ”den nye Klopp”
Det ulmer i den grad under overfladen på Anfield, hvor en i forvejen skuffende sæson nu er eksploderet i et rystende internt drama. Efter et pinligt 2-4-nederlag til Aston Villa har superstjernen Mohamed Salah startet et åbent oprør mod manager Arne Slot, og det har nu fået truppens eget guldklump, Curtis Jones, til at kræve et chok-skifte væk fra sin hjerteklub.
Selvom Liverpool-ledelsen, Fenway Sports Group (FSG), officielt planlægger at holde fast i Slot over sommeren, er presset nu historisk stort. Fansene raser over hollænderens kedelige, boldflyttende stil, og det hele kulminerede, da stjernerne åbent likede og kommenterede Salahs vilde kritik af Slot på de sociale medier.
Curtis Jones gik skridtet videre end de andre ved aktivt at bakke Salah op med klappe-emojis. Det har ifølge det italienske medie Tuttosport ført til et rygende uvennskab og et direkte sammenstød mellem Slot og Jones.
Curtis Jones siger JA til italiensk gigant
Den 25-årige midtbaneprofil har fået nok af Arne Slots systemer og nægter pure at skrive under på en ny kontrakt. Da Jones’ nuværende aftale udløber i sommeren 2027, er Liverpool tvunget til at handle kynisk og sælge ham nu, hvis de vil have en stor transfersum.
Curtis Jones har ifølge Tuttosport allerede sagt fuldstændig ja til at skifte til de italienske mestre fra Inter Milan. Den italienske storklub har været i dialog med Jones’ lejr siden januar, og de venter nu blot på, at Liverpool sætter et officielt prisskilt på den engelske midtbanespiller. Jones vil væk for at få garanteret fast spilletid på den centrale midtbane i Italien.
Emile Heskey: Hent Andoni Iraola som “den nye Klopp”
Mens Slot kæmper for sit liv i omklædningsrummet, raser Liverpool-tilhængerne også over, at ledelsen tillod rivalerne fra Chelsea at snuppe Xabi Alonso som ny manager.
Nu blander den tidligere Liverpool-måltyv Emile Heskey sig i debatten. Han mener, at klubben bør fyre Slot med det samme og i stedet hente den afgående Bournemouth-manager, Andoni Iraola. Heskey er overbevist om, at spanieren er den perfekte mand til at bringe den tabte sjæl tilbage på Anfield.
– Andoni Iraola har vist, at han har evnerne. Han er en ekstremt intelligent træner. Som Liverpool-fans vil vi bare have underholdende og offensiv fodbold. Det var det, vi fik med Jürgen Klopp. Iraola spiller den her kompromisløse ‘gung ho’-fodbold, som fansene tørster efter, lyder det kontante råd fra Heskey ifølge Liverpool.com.
Brøndby – F.C. København i TV i dag: Kanal, tid, skader og forventede startopstillinger



















