Uden tvivl: Lewandowski skal afløse Ekitiké
Der kommer til at ske ting og sager i Liverpool denne sommer, hvor Robert Lewandowski pludseligt bliver sat i forbindelse med klubben fra Beatles-byen.
Det sker i en tid, hvor Arne Slot og kompagni er i fuld gang med at styrke defensiven med nye spillere, mens der også skal findes afløsere Mohamed Salah og langtidsskadede Hugo Ekitiké i den offensive linje.
Det er her den polske målmager fra de spanske mestre kommer ind i billedet.
Peter Crouch hævder, at Barcelona-veteranen ville være en smart signing på trods af at han fylder 38 år, når den nye sæson starter efter sommerferien.
Manchester United og Liverpool krydser klinger i eftermiddagens Premier League-kamp om tredjepladsen, men hele 13 stjerner kan ende med at misse opgøret på Old Trafford. Læs mere.
Lewandowski i sensationelt skifte til Liverpool?
– Han er en spiller i verdensklasse. Han bliver ikke yngre, men det ville være en fantastisk mulighed, indleder den tidligere Liverpool-angriber til Paddy Power (via SportsBible) og uddyber:
– Men hvem ville sige nej til at hente Lewandowski? Han vil stadig være i stand til at score mål, det er der ingen tvivl om.
– De har været milevidt fra titelkampen i denne sæson, så de bliver nødt til at foretage nogle indkøb, men de kan ikke blive ved med at bruge (de samme summer, red.), som de gjorde sidste sommer. De penge, de brugte sidste år, er ikke rigtig blevet tilbagebetalt endnu, lyder det fra Crouch.
Lewandowski har kontraktudløb i slutningen af juni, mens han løbende har været sat i forbindelse med et hav af europæiske klubber. Nu kan turen muligvis gå til Merseyside.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool har lagt et markant bud hos Napoli. Læs mere.


















