Den dynamiske trænerduo: Strategen Erik Hansen og taktikeren Ernst Netuka
Da Poul Petersen trak sig som landstræner med udgangen af 1966, stod landsholdet et skidt sted. Tilgangen var efterhånden blevet defensiv og trist, og resultaterne var ringe.
Men der tegnede sig faktisk nogle fremtidsmuligheder, hvis der var mod og vilje til at sammenspille en ung stamme. Det krævede fælles fodslag i DBU’s udtagelseskomité, og så skulle man have coach ind, der kunne få det optimale ud af de lovende talenter.
Løsningen blev en konstellation, bestående af UK’s stærke mand, Erik Hansen, og den karismatiske og dygtige taktiker Ernst Netuka.
Dynamisk duo
Erik Richard Hansen havde sin fodboldmæssige baggrund i KB. Han var en klog og teknisk velfunderet halfback, der afløste Axel ”Pap” Pilmark efter at denne rejste til Bologna og blev professionel i 1950.
Erik debuterede på A-landsholdet 12. maj 1951 mod Skotland (1-3). KB havde ellers en katastrofesæson og rykkede ned i 2. division for første gang i klubbens historie – endda ”på ryggen” af tre danske mesterskaber i træk.
Danmarks ældste klub kom dog stærkt igen med prompte oprykning og et dansk mesterskab i 1953 med Erik Hansen som en af de stabile nøglespillere. Med årene og rutinen blev han blot bedre og bedre og fik tilnavnet ”Bedstefar” i sin klub. Han opnåede i alt 7 A-landskampe for Danmark.
En knæskade tvang ham desværre til karrierestop i 1954, hvorefter han blev leder i KB og, fra 1958, medlem af DBU’s udtagelseskomité (UK). I det private regi beskæftigede han sig også med fodbold, idet han havde en sportsforretning på Østerbro.
Hansen var perfekt i rollen som den ene part af en duo-konstellation i spidsen for landsholdet i 1967. der var behov for en klar linje i UK, hvis man skulle have mulighed for at indspille en gruppe unge talenter, og som formand for komitéen sad han med en vis beslutningskompetence.
DBU’s valg af Ernst Netuka som den anden halvdel af teamet, var særdeles godt.
Østrigske Netuka kom til Danmark i slutningen af 1950’erne og grundlagde en imponerende trænerkarriere. Det vakte opsigt, at han førte AIA op i 1. division i 1960. Netuka lagde vægt på offensiv fodbold og han var rigtig god til mandskabsbehandling.
De stærke kollektive værdier i den århusianske arbejderklub blev tilsat en positiv og seværdig taktisk tilgang. Midt i 1960’erne foldede Netuka sig ud i Vejle Boldklub, der havde et velspillende og teknisk baseret mandskab. Det blev ”kun” til sølv i 1965, men vejlenserne vandt mange hjerter.
Året efter blev østrigeren ”headhuntet” til Hvidovre IF, hvor trænere som Niels Hansen og Bendt Jørgensen havde gjort et fornemt forarbejde med en yderst talentfuld stamme af spillere, der havde ført forstadsklubben fra seriebold til 1. division på ganske få år. Netuka førte projektet i mål, og Hvidovre kunne i 1966 fejre klubbens første danske mesterskab efter en imponerende raketopstigning i dansk fodbolds hierarki.
Samme år indrullerede DBU den karismatiske træner i landsholdsarbejdet som ansvarlig for B-landsholdet, så det var nærliggende at pege på Netuka, da der skulle findes en ny landstræner efter Poul Petersen.
Talenterne foldede sig ud
Samarbejdet Hansen/Netuka blev en overvældende succes. Landsholdet blev tilført en forfriskende optimistisk spillestil, og resultaterne overgik alle forventninger. Norge fik tæv med 5-0 i Oslo, Holland blev tilføjet et højst overraskende 3-2-nederlag, og på en skøn og lun augustdag kulminerede hele herligheden i den legendariske landskamp i Idrætsparken mod Island.
14-2! De absurde cifre taler for sig selv. Der var ”ild i” dét landshold som Danmark kunne stille i 1967.
Når man genser tv-billederne fra dengang, så slår det én at der er en legende lethed over holdets offensive spil. Der gik da også legestue i denne kamp, det skulle næsten være mærkeligt andet. Hele det danske mandskab var grotesk overlegent.
Holdets playmaker Finn Laudrup var i ekstremt hopla denne dag og spillede bragende flot. Den fik ikke for lidt med jonglering og kattepote og lækre afleveringer i dybden. Kæmpetalentet på venstre wing, Ulrik le Fevre stod ikke meget tilbage. Laudrup og le Fevre scorede hver tre flotte mål, og det gjorde såmænd midtbanens krumtap Kresten Bjerre ligeledes.
To af Bjerres scoringer blev sat ind på straffespark bag en totalt demoraliseret islandsk målmand. AB’eren spillede sin blot fjerde landskamp, men eksponerede tydeligt den dybt seriøse indstilling, som han hurtigt blev synonym med. Ved stillingen 11-2 brød han igennem det islandske ”forsvar” med et uimodståeligt ryk og satte et hårdt og præcist højrebensspark over i modsatte hjørne.
Også højre wing John Steen Olsen fra Hvidovre havde en fin kamp med to mål. Han buldrede gang på gang igennem på sin flanke, knapt så elegant som wing-kollegaen le Fevre, men nok så effektivt.
Centerforwarden Erik ”Manne” Dyreborg tillod sig at brænde chancer på striber, men fik dog sat to kasser ind. Balancespilleren Tom Søndergaard fra B. 93, der – trods sine kun 23 år – var en af dem med mest international rutine, supplerede med et enkelt mål; Danmarks landskampsmål nummer 700 i historien.
I forsvaret havde Ikasts store stærke Henning Boel og AB’s kloge Erik Sandvad en stille kamp. De to islandske scoringer kom på ”lucky punch” langt udefra.
Landsholdets enorme succes blev imidlertid et tveægget sværd.
Landsholdet 1967 (mod DDR, 1-1).
Der er overhovedet ikke noget at sige til at de stærke indsatser fik udenlandske klubber til at spærre øjnene op.
Der var talent i internationalt format over dette unge danske landshold. Men det igangsatte da også en massiv eksport af de bedste fodboldspillere, og DBU måtte snart indse at amatørismens dage var talte, hvis man skulle være i stand til at stille et bare nogenlunde troværdigt nationalt mandskab. Allerede i 1968 var 9 af stamspillerne professionelle.
Ernst Netuka valgte at koncentrere kræfterne om klubfodbolden. Til stor gavn for bl.a. AB, Horsens, Randers, Kolding m.fl. Han gik bort i 1995, 67 år gammel.
Statistik (Hansen/Netuka):
Landstrænere 1967.
8 landskampe. 4 sejre, 2 uafgjorte, 2 nederlag. Målscore: 29-11.
