Købt for 25 mio. som Shearers afløser: Dét laver Per Pedersen i dag
Jeg elskede at se Per Pedersen spille. Der var noget befriende intuitivt og optimistisk over hans attitude og ageren på banen. Han var skudstærk og teknisk dygtig. I modsætning til mange andre forwards – ingen nævnt, ingen glemt – så kunne Per noget på egen hånd. Noget ekstraordinært. Man fik en god følelse i maven når han var på grønsværen. Næsten en lykkefølelse. Lykke-Per.
Det er en umulig påstand at efterprøve. Men jeg tror, at Per havde været en af dansk fodbolds helt store angribere gennem tiderne, havde det ikke været for et væld af skader. Især de alvorlige knæskader satte en kraftig barriere for udfoldelserne og mulighederne. Men potentialet var jættestort.
Gennembrud i OB – mester med Lyngby
Per Werner Pedersen bliver 57 år i dag. Han blev født i Aalborg, men det var i OB, han fik sit gennembrud som topspiller i slutningen af 80’erne. Jeg husker endnu med gru en grim skade, som Per pådrog sig på Brøndby Stadion i den periode. Et forvarsel om, at karrieren ville blive negativt influeret af helbredet. Per blev dansk mester med OB i 1989, men skiftede året efter til Lyngby.
Hans Bjerg-Pedersen satsede stort på at føre Lyngby Boldklub frem til et dansk mesterskab, og det lykkedes med et kolossalt stærkt – og meget dyrt – hold i 1992. Året forinden havde Pedersen debuteret på A-landsholdet i to kampe i en invitationsturnering i Sverige, som en slags EM-optakt for de kommende værter for slutrunden om Europamesterskabet. Danmark gjorde en lidt sløj figur og tabte med 2-0 til Italien (dog efter forlænget spilletid) og hele 4-0 til Sverige.
Derefter gik der 5 år inden Per atter blev udtaget. I mellemtiden skiftede han tilbage til OB, hvor han (som sædvanlig) scorede masser af mål.
Saksemålet
I november 1996 indkaldte Bo Johansson Per til et afbudsramt landshold, der skulle møde et uhyre stærkt fransk nationalmandskab med alle stjernerne; Zidane, Thuram, Djorkaeff, Desailly, Pires osv. Testkampen i Parken blev imidlertid vundet af et frisk og uimponeret dansk hold på et smukt saksesparksmål af Per Pedersen. Stjernemomentet genkaldte Per sig, da han talte med forfatter og OB-ekspert, Henrik Busborg, i 2023: ”Jeg stod dér med Marcel Desailly på ryggen”, husker Per Pedersen. ”Hvis han havde lyst, kunne han sikkert have spist mig på et halvt stykke rugbrød. Men jeg formåede på en eller anden måde at holde ham væk og fik så lavet dét, som folk kalder ’et saksespark’. Jeg vil nu nærmere kalde det ’en falden-bagover-ting’”.
Scoringen vakte naturligvis opsigt, og det forekom pludselig plausibelt, at Pedersen kunne få et lukrativt udlandsophold i den sene del af karrieren. Den tendens forstærkedes to måneder senere, da han nettede 4 gange mod USA i ligalandsholdets testkamp mod amerikanerne på Rose Bowl i Pasadene, Californien. Desværre var matchen kun uofficiel landskamp, men Per var parat til at blive skudt af til en pengestærk udenlandsk interessent.
Udlandet blev ikke lykken
Det blev Blackburn Rovers, der slog til. Overgangssummen var cirka 25 millioner kroner.
The Riversiders hentede Per til Ewood Park som afløser for målmaskinen Alan Shearer. Det var en voldsom mundfuld. Det kontante spil i Premier League bekom ikke danskeren vel, og Blackburn havde en problematisk sæson, hvor der blev skiftet manager og ledt efter det gode spil. Angrebsmakkeren Chris Sutton var en del skadet, og det lykkedes kun for Per at nette en enkelt gang i 11 ligakampe.
Det blev dog til 3 optrædener på landsholdet og 1 mål (i 4-0-sejren over Slovenien i VM-kvalifikationskampen i Parken i april 1997).
Rovers forsøgte at udleje Pedersen til Borussia Mönchengladbach, men det blev ikke nogen succes, og til sidste erstattedes Per af svenske Martin Dahlin. En kort periode i Strasbourg blev heller ikke just lykken. Per Pedersen sluttede karrieren af i OB i 1999-2000, men kroppen kunne ikke holde til mere, og støvlerne måtte sættes på hylden.
I dag er Per beskæftiget i Relationsfabrikken, der etablerer faglige erhvervsnetværk mm.
