Arsenal-stjerne trækker sig: Ny spiller udtaget til landsholdet
Det, der skulle have været karrierens største aften for Eberechi Eze, endte i tårer på tribunen og har nu åbnet døren for en af Premier Leagues mest utrolige genfødsler.
Fra finale-mareridt til afbud
Eberechi Eze måtte magtesløs se til fra sidelinjen, da hans Arsenal-mandskab tabte Carabao Cup-finalen med 2-0 til City. Men smerten stoppede ikke her. En skade har nu tvunget den kreative stjerne til at trække sig helt fra den engelske landsholdstrup.
Den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano har søndag aften delt en opdatering fra Mikel Arteta om Ezes skade:
-Der kommer en ny scanning om seks-syv dage … vi må vente og se, hvad resultaterne siger, lyder den nedslående melding. I samme ombæring lyder det, at der er tale om en lægskade.
Det efterlod landstræneren med et akut hul på kanten, og valget af afløser sender rystelser gennem den engelske fodboldverden.
Seks års ørkenvandring er slut
Ifølge The Express er valget faldet på Newcastle-fænomenet Harvey Barnes. Det er en udtagelse, der skriver historie, da det er hans første udtagelse siden oktober 2020. Nu er han dog sikret en billet til de kommende brag mod Uruguay og Japan.
Udtagelsen er alt andet end tilfældig. Harvey Barnes har i denne sæson gang i noget helt ekstraordinært i det nordengelske. Han er gået fra at være en solid kantspiller til at være en af ligaens mest frygtede afsluttere.
Dette er den mest produktive sæson i hans karriere. Med 14 mål og fem assists har han tvunget sig selv tilbage i landsholdsvarmen gennem ren og skær flid og dygtighed.
Søndag er det desuden kommet frem, at Real Madrid har valgt at straffe Trent Alexander-Arnold. Læs mere her.



















