United-fans i ekstase: Premier League-stjerne siger ja
Manchester United forøgede klubbens chancer for at kvalificere sig til næste sæsons Champions League for første gang siden 2023, da klubben vandt med 3-1 mod Aston Villa, der også drømmer om top-fire, i søndagens kamp på Old Trafford, som sikrede Michael Carricks tropper en foreløbig tredjeplads i tabellen.
At sikre sig en plads i Europas fornemmeste klubturnering fra 2026/27-sæsonen vil være et stort boost for klubbens transferplaner i det kommende transfervindue til sommer. Klubben har allerede store ambitioner for, hvordan flere positioner skal forstærkes.
Ifølge adskillige medier er klubben på udkig efter to nye centrale midtbanespillere til sommer, da denne position anses som værende den svageste i truppen netop nu.
Desuden rammes man af, at Casemiro allerede har annonceret sit frarvel til klubben, og han er således fortid, når kontrakten udløber efter sæsonen.
Manchester United er klar til at lukke handlen med Brightons Carlos Baleba denne sommer. Sådan lyder meldingen fra TEAMtalk.
Finder afløseren i Superligaen
I samme ombæring skriver mediet, at Brighton har fundet manden, der på længere sigt skal afløse Baleba på midtbanen.
The Seagulls ser således Caleb Yirenkyi fra FC Nodsjælland som en spiller, der nogenlunde kan følge i Balebas fodspor.
Klubben fra den engelske sydkyst forventes at miste Baleba efter sæsonen, og United er i førersædet til at hente camerouneren, som man også havde set sig lun på sidste sommer.
Brighton ønsker en pris på 100 millioner pund, som også var tilfældet sidste sommer. Kilder tæt på situationen vurderer ifølge Give Me Sport, at en handel er ladsiggørlig for 70 millioner pund. Navnlig, fordi hans præstationer er faldet i kadence i indeværende sæson.
Sidste sommer kunne The Athletic fortælle, at Carlos Baleba var blevet enig med United om de personlige betingelser i en aftale om et skifte til Old Trafford. Klubberne kom dog aldrig i mål i forhold til en eventuel overgangssum.
Som følge af, at den 22-årige Baleba allerede sidste sommer havde et ønske om at skifte til United – hvor klubben blev placeret som nummer 15, langt fra europæisk fodbold – må det anslås, at hans tankegang nok ikke har ændret sig, nu hvor Champions League-fodbold rykker tættere på.
I januar kunne Daily Mail også berette, at midtbanespilleren privat havde udtrykt ønske om et skifte i den nærmeste fremtid, og her blev sommeren 2026 nævnt som en mulighed.
Balebas form må imidlertid vække bekymring hos United. I februar blev han pillet ud efter bare 22 minutters spil i en kamp mod Aston Villa. Derudover er han flere gange blevet flået ud i pausen i denne sæson – noget, der var utænkeligt i sidste.
Chelsea risikerer nu en ny straf. Læs mere her.


















