Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den ultimative Brøndby-drøm: Nu falder dommen over Jesper Lindstrøm

09.05.2026 Kl. 11:36

Han er en af de største fanfavoritter på Vestegnen i nyere tid, og med en uafklaret fremtid i udlandet har drømmen om et comeback til Brøndby IF summet blandt fansene. Men nu bliver de blå-gule forhåbninger mødt med en iskold spand vand.

Selvom Jesper Lindstrøm lige nu befinder sig i et karrieremæssigt ingenmandsland mellem Napoli og Wolfsburg, er en retur til Superligaen fuldstændig udelukket. Det slår transferjournalisten Farzam Abolhosseini fast med syvtommersøm.

Økonomien spærrer vejen

I podcasten Transferguru er meldingen ikke til at tage fejl af. Adspurgt om “Jobbe” på nogen måde kunne ende i Brøndby denne sommer, faldt svaret prompte:

– Nej. Det gør han ikke. Selvfølgelig gør han ikke det. Vi snakker om en landsholdsspiller, der er ude at tjene en masse penge, så han kan komme hjem på en forskerordning, når der er gået ti år. Hvad fanden skulle han lave i Danmark, lyder det hudløst ærligt fra Abolhosseini.

Siden Jesper Lindstrøm forlod Brøndby i 2021, har karrieren budt på både enorme højdepunkter og tunge perioder. Efter stor succes i Eintracht Frankfurt blev han solgt for et svimlende beløb til Napoli, men opholdet i Italien, og efterfølgende lejeophold i både Everton og Wolfsburg, har ikke kastet det forventede gennembrud af sig.

Hvor ender han nu?

Selvom Brøndby-døren er lukket, står den 26-årige offensivspiller stadig over for en afgørende sommer. Napoli ser ikke ud til at satse på ham, og Wolfsburg har ikke indikeret en permanent aftale.

Lindstrøm skal nu finde en hylde, hvor han kan genfinde den form, der gjorde ham til en af Bundesligaens mest eftertragtede spillere, men det bliver tilsyneladende på en adresse langt væk fra Superligaen.

Christian Eriksen smider transferbombe: Siger ja til sensationelt chokskifte

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce