Chok: Han er favorit til Tottenham-job
Igor Tudor har fået den værst tænkelige start som cheftræner for Tottenham med fire nederlag på stribe, og måske bliver han snart fyret.
Presset på kroaten er stort, men selv mener han dog fortsat, at han er den helt rette mand til jobbet.
Hvorvidt ledelsen i London-klubben ser lige sådan på det, må tiden dog vise.
Samtidig florerer rygterne om, hvem der kan overtage, hvis Igor Tudor ender med at blive fyret inden for ganske kort tid.
Mauricio Pochettino, Roberto De Zerbi og sågar 79-årige Harry Redknapp er blandt de navne, som er blevet nævnt flittigt den seneste tid.
Han er favorit til at blive Tottenham-træner
Ifølge bookmakeren BetVictor er det dog en helt anden – og noget overraskende – træner, som er favorit til at få jobbet.
For i skrivende stund er Sean Dyche nemlig bookmakerens favorit til at blive ansat hos Tottenham, hvis Igor Tudor bliver fyret.
Den mangeårige Premier League-træner, som senest har stået i spidsen for Nottingham Forest, giver pengene tre gange igen.
Herefter følger Mauricio Pochettino til odds fire, mens både Roberto De Zerbi og Robbie Keane giver pengene fem gange igen lige nu.
En ansættelse af Sean Dyche vil være meget ulig Tottenham, der har en helt anden filosofi end den, som englænderen kommer med.
Tottenham-træner Igor Tudor med vild udtalelse efter katastrofekamp.



















