Evertons Jordan Pickford fylder 32 år i dag. Han nærmer sig stille og roligt 400 kampoptrædener for The Toffees, og har spillet 81 landskampe for England. Undervejs har han slået flere rekorder. Men karrieren startede særdeles turbulent.

6 udlejninger banede vejen

Pickford blev født i byen Washington ved Tyne and Wear i den nordlige del af England. Det var da også i Sunderland FC han trådte sine barnesko/støvler på klubbens akademi i starten af 0’erne.

Jordan var en hurtig og atletisk keeper, men trods lovende takter trak det gevaldigt ud med at få gennembruddet. I 2011 skrev han fuldtidsprofessionel kontrakt med Sunderland, men der skulle gå 5 år, før der bød sig en reel chance for at trænge sig ind på førsteholdet. 

Nu er det jo ikke usædvanligt, at målmænd er længere tid om at etablere sig. Talent er ikke tilstrækkeligt, for rutine er en uhyre væsentlig faktor for mulighederne for kontinuerlig succes. Men erfaring kommer jo ikke af sig selv, og ingen keeper bliver bedre af få splinter i enden fra reservebænken. Det indså man i Sunderland, og det fik den konsekvens, at Pickford røg ud på ikke færre end 6 udlejninger i perioden 2012-16. Det var ikke alle destinationerne der havde den mest oplagte relevans. Darlington, Alfreton Town, Burton Albion, Carlisle og Bradford bød ikke ligefrem på sparring og kamptræning på højt niveau, men i 2015-16 gjorde Pickford en fornuftig figur i Championship-klubben Preston North End. Det betød, at man – endelig – tog ham alvorligt i Sunderland. Den da 23-årige ankermand fik belønning for sin tålmodighed, da han fik den længe imødesete chance for at erobre pladsen i buret i sæsonen 2016-17 for The Black Cats. Det blev en så oplagt succes, at Everton i juni 2017 lagde en betragtelig transfersum på 25 millioner pund for at få Jordan til Liverpool. 

Monopol som landsholdskeeper

Pickford været fast bagerste skanse for Everton i 9 sæsoner. Man skal ikke tage fejl af hans popularitet i fanbasen. Den er gigantisk. I starten begik han en del (dyre) fejl, men de er blevet færre med årene, og generelt er Jordan et udmærket eksempel på en moderne keeper, der formår spillet i fødderne og har hurtighed til både refleksredninger og at sweepe langt fremme for sit forsvar. Luftspillet er blevet bedre med årene, men han har også god gavn af et høje og stærke centerforsvarere foran sig; Jarrad Branthwaite, Michael Keane og James Tarkowski. 

Landsholdsdebuten kom allerede i november 2017, kort efter Jordans tiltræden i Everton. Jeg erkender gerne, at jeg tit har ”været efter ham” for præstationerne på landsholdet, og min grundlæggende holdning var i lang tid den, at der simpelthen var for få engelske klassekeepere i Premier League, og at Pickfords monopol på landsholdspladsen, mere eller mindre var en falliterklæring. Men jeg har måttet justere mit syn på ham. Efterhånden fremstår dagens fødselar som en værdig arvtager til de mange store målmænd, som England har fostret gennem tiderne. Med to EM-sølvmedaljer i bagagen er han den næstmest vindende i international landsholdsfodbold gennem tiderne, kun overgået af legendariske Gordon Banks. 

Jeg har forsøgt mig med en rangering af Englands bedste keepere i historien.

De 10 bedste i historien

At Pickford aldrig har vundet titler og trofæer er ikke et afgørende parameter i forhold til at placere sig i denne sammenhæng. Gordon Banks vandt heller ikke alverden, og hvis klubmeritter var et essentielt kriterie, så ville Bruce Grobbelaar positionere sig som en af engelsk fodbolds helt store keepere gennem tiderne. Det var zimbabweaneren ikke.

Rangeringen er primært baseret på landsholdspræstationerne og en vurdering af dels keepernes betydning for England og af deres klasse i en international målestok. 

1. Gordon Banks

Leicester og Stokes fabelagtige keeper er min stensikre nummer 1. Banks er den mest vindende målmand på det engelske landshold nogensinde med et verdensmesterskab i 1966 og en EM-bronze i 1968. Han var almindeligt anerkendt som verdens bedste i en årrække i anden halvdel af 60’erne frem til det ulyksalige biluheld, der stoppede hans karriere i 1973. 

2. Peter Shilton

Der er nok dem der mener, at Englands landskamprekordholder fortsatte karrieren lidt for længe. Men med 125 landskampe og over 1200 klubkampe er Shilts en kæmpe legende. Han blev overlistet af ”Guds hånd” ved VM i 1986, men medvirkede til en fin 4. plads ved VM i 1990. Englands næstbedste resultat i VM-sammenhæng.

3. Ray Clemence 

Clemence har – især blandt Liverpoolfans – en stor stjerne, og han var da også en fremragende keeper med høj international klasse. Klubkarrieren i Liverpool (og senere Tottenham) var second to none.

Han vogtede målet for England ved EM i 1980, men var andenkeeper efter Shilton bved VM i 1982.

4. David Seaman 

Målmænd huskes (desværre) ofte for enkelte brølere, og det er ganske uretfærdigt, at Ronaldinhos overrumplende frisparkskasse i Englands kvartfinale ved VM i 2002, har været med til at definere Seamans eftermæle. Ingen målmænd har stået fast for England i så mange år (15) som den stabile og kompetente Seaman. 

5. Jordan Pickford

Med 81 landskampe, to EM-sølvmedaljer og en fjerdeplads ved VM (i 2018) fortjener Pickford en rangering blandt de største engelske keepere i historien. Hans målmandsspil er blevet bedre og bedre med årene.

6. Frank Swift

Vi rykker lidt ned på listen over antal landskampe – Frank Swift fik blot 19 – men placeringen her er baseret på, at kæmpen Swift med de enorme hænder, i nogle år efter 2. verdenskrig almindeligt blev vurderet som verdens bedste. Det har ikke mange andre engelske ankermænd formået. Det lave landskamptal hænger naturligt sammen med krigens begrænsende konsekvenser for fodboldspillet. Desværre stoppede Frank for tidligt (1949) til at medvirke i en international slutrunde, men med ham på kassen ved VM i 1950 havde England utvivlsomt klaret sig bedre.

7. Joe Hart

Klubkarrieren blev lidt op og ned, men 6 mesterskaber i England og Skotland er immervæk et stærkt CV. Hart spillede 75 landskampe og var med til at spille England i EM-kvartfinalen i 2012.

8. Ron Springett

Gordon Banks forgænger og reserve med VM i 1966. Sheffield Wednesday keeperen var en stabil keeper på et højt niveau med en særdeles uforfærdet stil. Han stod for England ved VM i 1962 i Chile, hvor Three Lions nåede kvartfinalen. 

9. Sam Hardy

Formentlig den bedste engelske målmand i tiden før 2. verdenskrig. Hardy spillede over 500 ligakampe for Chesterfield, Liverpool, Aston Villa og Nottingham Forest frem til 1925. Et dengang næsten ufatteligt højt antal optrædener. ”Safe and Steady Sam” fik 21 landskampe på en tid, hvor England var verdens stærkeste landshold (kun i konkurrence med Skotland). 

10. Chris Woods

Chris Woods opnåede 43 A-landskampe for England, selv om konkurrencen i 1980’erne var stenhård. 

Jeg foretrækker de stabile kompetencer som Woods var eksponent for, frem for den mere svingende David James, som jeg aldrig lærte at blive ”gode venner” med. Dertil forekom han for ustabil i mine øjne. 

Dermed trænger den tidligere Nottingham, Norwich og Wednesday keeper sig ind på top-10 listen her, frem for James og 1950’ernes Gil Merrick. Nogle vil måske pege på ”Big Joe” Corrigan eller Peter Bonetti, men de har for få landskampe i min optik til at komme i betragtning.