
Antonio Conte vækker opsigt efter ny Manchester United-melding
Manchester United, der har fået en skidt sæsonstart under Michael Carricks ledelse, er blevet sat i forbindelse med Antonio Conte.
Men den rutinerede italiener virker ikke til at have travlt med at vende tilbage til trænergerningen.
Conte har stået uden klub siden sin afsked med Napoli, mens han i den seneste periode er blevet nævnt som en mulig afløser for Michael Carrick på Old Trafford.
Danmarks store stjerne dumper efter Wales-kampen
Ifølge Football Italia er Conte i øjeblikket godt tilfreds med at holde en pause fra fodbolden.
I en videobesked til Festival dello Sport i Trento gjorde den tidligere Chelsea- og Tottenham-træner det klart, at han nyder sin tid væk fra sidelinjen.
– Jeg nyder stadig min ferie, eftersom jeg i år har mulighed for at hvile og slappe af, lød det fra Conte.
Det kommer samtidig med, at Football Italia beretter om interessen fra Manchester United. Conte skulle være blandt de navne, der kan komme i spil, hvis klubben på et tidspunkt vælger at skifte Carrick ud.
Juventus har også været nævnt som en mulig destination for italieneren, selvom klubben offentligt har bakket op om Luciano Spalletti.
Carrick er fortsat fredet
Trods Uniteds problemer er der dog ikke noget, der tyder på et aktuelt trænerskifte.
Fabrizio Romano har oplyst, at Manchester Uniteds ledelse fortsat har tillid til englænderen. Der skulle heller ikke være taget kontakt til andre trænere eller deres repræsentanter.
Conte er derfor foreløbig kun et navn i spekulationerne.
Italieneren har dog en stærk CV med Premier League-titlen med Chelsea i debutsæsonen for godt og vel 10 år siden, mens han har skrabet mesterskaber sammen med Juventus, Inter og senest Napoli.
Andetsteds er det kommet frem, at et Nicklas Bendtner-ejet selskab er gået konkurs. Læs mere.
Craig Bellamy gik i flæsket på Brian Riemer – så måtte Daniel Agger redde situationen


















