
Fem Premier League-giganter vil have Jules Koundé
Jules Koundé er pludselig havnet i en usikker situation i Barcelona, hvilket har fået flere af Premier Leagues største klubber til at følge udviklingen tæt.
Ifølge Diario Sport holder både Liverpool, Chelsea, Arsenal, Manchester United og Manchester City øje med den franske forsvarsspiller.
Koundé har haft svært ved at finde tilbage til sin tidligere form og er samtidig gledet ned i hierarkiet hos Hansi Flick.
Eric García er blevet foretrukket på højrebacken, hvilket har betydet, at Koundé ikke har fået ét eneste minut i Barcelonas seneste tre kampe.
Det har naturligt nok vakt interesse i England. Koundé vurderes fortsat højt på grund af sin erfaring og sin evne til både at spille højreback og centralt i forsvaret.
Liverpool har tidligere været sat i forbindelse med franskmanden. Her skulle Merseyside-klubben angiveligt være klar til at byde omkring 600 millioner kroner efter.
The Reds har samtidig haft udfordringer på højrebacken, hvor Conor Bradley er skadet og Jeremie Frimpong ikke har slået til.
Sådan kommer Danmark i Nations League-kvartfinalen
Jules Koundé tænker ikke på exit
Trods den begrænsede spilletid er der dog ikke noget, der tyder på, at den Sevilla-uddannede profil selv aktivt søger væk fra Barcelona.
Der er heller ikke kommet noget konkret bud fra Premier League-klubberne endnu.
Blaugrana skulle samtidig ikke være interesseret i at sælge forsvareren, medmindre der kommer et særdeles attraktivt tilbud.
Koundé har kontrakt med den catalanske storklub frem til 2030. Men hvis hans rolle fortsætter med at være begrænset, kan januars transfervindue blive interessant.
Barcelona skulle allerede have udset sig Pedro Porro og Ivan Fresneda som mulige afløsere, hvis Koundé på et tidspunkt forlader klubben.
Andetsteds er det kommet frem, at et Nicklas Bendtner-ejet selskab er gået konkurs. Læs mere.
Craig Bellamy gik i flæsket på Brian Riemer – så måtte Daniel Agger redde situationen

















