
Sådan kommer Danmark i Nations League-kvartfinalen
Danmark har fortsat alle muligheder for at spille sig videre til kvartfinalerne i Nations League, hvor vejen er banet efter seks point i fire kampe.
Efter 1-0-sejren over Wales, hvor iskolde Rasmus Højlund blev matchvinder, er ruten til kvartfinalerne nemlig blevet mere overskuelig.
Brian Riemers mandskab har seks point at spille om i november, hvor først Portugal venter på udebane, inden Norge kommer til Parken.
Dansk stjerne dumper efter Wales-kampen
Sådan kan Danmark nå kvartfinalerne i Nations League
Hvis de røde og hvide taber til Portugal, mens Norge og Wales spiller uafgjort, vil danskerne kunne nøjes med uafgjort mod Norge i sidste spillerunde.
I det scenarie vil det danske landshold og Wales begge kunne ende på syv point, men Riemers tropper vil have fordel i de indbyrdes opgør.
Et andet sandsynligt scenarie kan dog gøre sidste kamp mod Norge til en direkte finale om andenpladsen.
Hvis både Danmark og Norge vinder deres næste kampe hjemme mod henholdsvis Portugal og Wales, går nordmændene ind til opgøret i Parken på andenpladsen.
Norge har nemlig vundet det første indbyrdes opgør 3-2 og vil derfor kunne nøjes med uafgjort i København.
Brian Riemer og kompagni skal derimod vinde for at snuppe andenpladsen.
Godt nyt til landsholdet: Stor fordel før EM-lodtrækningen
Riemer går efter andenpladsen
Brian Riemer har hele tiden haft tredjepladsen som minimumsmålsætning, hvilket samtidig giver Danmark en fordel i seedningen til EM-kvalifikationen.
Herrelandsholdet møder Portugal 13. november, mens Norge venter i Parken 17. november.
Andetsteds er det kommet frem, at et Nicklas Bendtner-ejet selskab er gået konkurs. Læs mere.
Craig Bellamy gik i flæsket på Brian Riemer – så måtte Daniel Agger redde situationen

















