Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Hjulmand skal til denne topklub

16.02.2026 Kl. 08:11
Dette er en klumme og et udtryk for skribentens personlige holdninger.

Morten Hjulmand er snart fortid i Sporting CP.

Her har danskeren udviklet sig fornemt siden skiftet fra italienske Lecce i sommeren 2023. Forleden kom det frem, at han havde indgået en gentleman-aftale med præsident Frederico Varandas.

I aftalen lød det, at Morten Hjulmand skulle blive i den portugisiske hovedstadsklub sæsonen ud, og han skulle kæmpe røven ud af bukserne. Til gengæld ville han få lov til at forlade klubben for et ganske beskedent beløb i det kommende transfervindue til sommer.

Portugisiske medier melder om, at den danske midtbanegeneral kan få lov til at forlade Sporting CP for omtrent 300 millioner kroner – som er væsentligt under hans angivelige frikøbsklausul, som lyder på det dobbelte.

En sandsynlig næste destination for Morten Hjulmand

I samme ombæring lyder det, at Atlético Madrid viser interesse for Morten Hjulmand, og det er et projekt, som de to parter bør vise gensidig opmærksomhed for.

Den danske landsholdsstjerne kan få lov til at udvikle sit spil under den altid energiske Diego Simeone, og på Wanda Metropolitano kan han få lov til at diktere midtbanen og for alvor gøre brug af sine egenskaber.

Morten Hjulmand er en af de mest pålidelige spillere, når det kommer til at diktere spillet, takket være hans konstante bevægelser midt på banen, der gør ham evig aktuel til at modtage bolden. Desuden er han forrygende til at finde vej gennem tætpakkede områder.

Men i særdeleshed er hans styrker omkring duelspillet, og en sådan fighter er lige netop, hvad Simeone kan bruge til sin krigerfilosofi hos Atlético Madrid.

Et skifte til Premier League vil formentlig være et for stort skridt op for danskeren, men i Atlético Madrid kan han prøve kræfter i en stor liga, samtidig med, at vejen til Champions League nærmest står skrevet på væggen hver evig eneste sæson.

Nyt topjob venter for Thomas Frank. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce