Chelsea klar til semifinalen: Hidsig kritik af én stjerne
Chelsea har booket billet til semifinalen i Carabao Cup-regi.
Enzo Marescas tropper, der havde roteret på mange positioner, slog således League One-klubben Cardiff med 3-1 på udebane.
Alejandro Garnacho blev dagens mand i skysovs. Den argentinske kantspiller stod bag to scoringer, mens også Pedro Neto kom på scoringstavlen.
Hjemmeholdets David Turnbull udlignende ellers til 1-1 efter 75 minutter, men London-klubben viste sig for stærke i opgøret på Cardiff City Stadium.
Efter kampen er der en spiller fra The Blues, der ikke helt ramte skiven ifølge lokalmediet Football London.
Krads kritik af Chelsea-spiller
Det drejer sig om Jamie Gittens, der tog turen til Stamford Bridge denne sommer, da den unge englænder blev hentet i Dortmund.
– Gittens forsøgte som altid at trække forbi sin modstander ved enhver given lejlighed. Det lykkes ikke helt for ham, hvilket var frustrerende at se. Synes virkelig, han kæmpede derude, skriver mediet således.
Offensivspilleren modtager karakteren 4 ud af 10, der var den laveste karakter af alle.
I samme moment fik danske Filip Jørgensen en sjælden startplads i buret, hvor han leverede en hæderlig præstation, der rakte til karakteren 7 ud af 10.
Nu er det kommet frem, at Lukas Lerager scorer kassen hos sin nye arbejdsgiver. Læs mere.
Streamingtjeneste hæver prisen: Nu bliver det dyrere at se fodbold.

















