Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trist melding om Peter 'PC' Christiansen

Af Emil Plovgaard
04.12.2025 Kl. 17:50

Det har været en turbulent sæson i VfL Wolfsburg, hvor både cheftræner og sportsdirektør er blevet fyret. Midt i kaosset sidder klubbens administrerende direktør, danske Peter ‘PC’ Christiansen fortsat i jobbet, og han spiller nu en central rolle i klubbens næste skridt.

Ifølge Wolfsburger Allgemeine er Christiansen sat i front for at finde klubbens næste sportsdirektør.

Samtidig varetager han selv posten midlertidigt og er rykket tættere på holdet i den daglige drift.

Mediet skriver, at danskeren tilbyder sin hjælp til trænerstaben, når der er behov for det – noget klubben i øjeblikket har ekstra brug for, da Wolfsburg både mangler sportsdirektør og en permanent cheftræner efter fyringen af Paul Simonis.

Kan overleve – men rollen bliver mindre

Selvom Peter ‘PC’ Christiansen aktuelt vurderes til at have gode chancer for at blive i klubben, er presset på ham markant.

Den kommende sportsdirektør skal levere fra dag ét, og lykkes det ikke, kan Christiansen selv blive næste mand i farezonen.

Samtidig står det klart, at når “PC” finder en ny sportsdirektør, vil hans egen rolle blive reduceret.

Han vil ikke længere være den dominerende sportslige beslutningstager, men snarere fungere som en sparringspartner for sin efterfølger, skriver det tyske medie.

Wolfsburg afviser oplysningerne

Tipsbladet har været i kontakt med VfL Wolfsburg, som oplyser, at man ikke kan genkende de udmeldinger, Wolfsburger Allgemeine kommer med.

Lokalmediet har dog tidligere beskrevet, at Christiansen er under pres, og at dele af bestyrelsen skulle være skeptiske over for danskeren.

Ifølge avisen kan parterne derfor stadig ende med at gå hver til sit på længere sigt.

Krise i tabellen – og pres for resultater

Sportsligt er Wolfsburg udfordret.

Holdet – hvor blandt andre Christian Eriksen og Jonas Wind spiller – ligger aktuelt på 15.-pladsen i Bundesligaen, tæt på nedrykningsstregen.

Det gør behovet for stabile beslutninger og stærk sportslig retning endnu større i resten af sæsonen.

Manchester United tvunget til at reagere, efter at stjerne blev meldt død. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce