Christian Nørgaard bliver hyldet
Den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard bliver hyldet for nogle af de særlige evner, som han bidrager med hos Arsenal.
I sommerens transfervindue skiftede han noget overraskende tilværelsen som anfører og stor profil i Brentford ud med en plads noget længere nede i hierarkiet hos Arsenal.
Den rutinerede dansker var en spiller, som Mikel Arteta gerne ville have fingrene i, og nu sætter spanieren ord på nogle af de ting, som den tidligere Brøndby-spiller evner.
Samtidig meldes Arsenal tæt på en stor transfer.
Christian Nørgaard bliver fremhævet
Det var blandt andet danskerens evner som leder, som Mikel Arteta gerne ville have ind i truppen hos Arsenal.
– Det jeg så på banen, og så alt hvad jeg hørte om ham som leder. Den rolle han kan udfylde, og den rolle han ville have her
– I det øjeblik jeg tog telefonen og talte med ham, var han super begejstret. Han bringer os noget, vi ikke har i truppen, og jeg er meget begejstret for at have ham, fortæller Mikel Arteta ifølge Sky Sports.
Den 31-årige dansker skrev under på en kontrakt til sommeren 2027 med Arsenal, der har en option på at forlænge aftalen med yderligere ét år.
Han har indtil videre spillet syv kampe i denne sæson for Premier Leagues tophold.


















