Carragher udpeger tre positioner, som Liverpool skal forstærke
Sidste sommer brugte Liverpool næsten fire milliarder kroner på nye spillere, men det har ikke givet afkast på banen i denne sæson.
Blandt de spillere, der blev hentet, er det umiddelbart kun Hugo Ekitiké, der vidt og bredt betegnes som en succes indtil videre.
Årets spiller i Premier League chokerer alle
Sæsonen for Arne Slots mandskab har også været særdeles skuffende, og snart nærmer transfervinduets åbning sig igen.
Det har fået Sky Sports-eksperten Jamie Carragher til at give sit bud på tre positioner, som Merseyside-klubbens sportslige ledelse skal gå efter at styrke til sommer.
Carragher melder sig på banen
– Jeg ønsker, at Liverpool kommer tilbage til at købe de rette spillere for den rette sum penge. Det er det, de har brug for lige nu.
– De vil ikke være i stand til at gøre det, de gjorde sidste sommer. Den type omsætning har de ikke.
– De har ikke brug for at hente seks eller syv spillere ind, fordi det er for mange ændringer. Men der er tre spillere, der skal hentes direkte ind på holdet.
– Erstat Mo Salah med en højre kant, køb en højre back og en central midtbanespiller. Så vil de spillere, man købte sidste sommer i Ekitiké, Isak og Wirtz blive bedre spillere, siger Jamie Carragher.
Billede chokerer: Sådan ser Gonzalo Higuaín ud i dag
På nuværende tidspunkt er der endnu ikke konkrete meldinger om, hvem Liverpool har tænkt sig at gå helhjertet efter i det kommende transfervindue.


















