Andreas Christensen under voldsom anklage
Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen er kommet i overskrifterne på baggrund af en ny bog, som en polsk forfatter står bag.
Det er en biografi om den polske verdensstjerne Robert Lewandowski, som Sebastian Staszewski har skrevet.
I den bog bliver Andreas Christensen sat under en ganske voldsom anklage på baggrund af en episode tidligere i år.
I bogen bliver det ifølge Tipsbladet beskrevet, hvordan den tidligere Chelsea-spiller ikke ønskede at blive skiftet ind mod Inter i Champions League-semifinalen.
Forklaringen fra danskeren skulle angiveligt have været, at han havde ondt i ryggen og derfor ikke ønskede at spille.
I stedet kom Robert Lewandowski, som heller ikke var helt kampklar, på banen – og ikke længe efter fik Inter scoret og avancerede senere til Champions League-finalen mod PSG.
Andreas Christensen tages i forsvar
Den anklage mod Andreas Christensen er blevet delt på en Barcelona-fanside på det sociale medie Instagram.
Det er noget, som danskerens hustru har fået øje på, og hun har skrevet en kommentar, hvor hun tager midtstopperen i forsvar.
– Wow, folk vil skrive hvad som helst for at få opmærksomhed, lød hendes kommentar.
Den 29-årige dansker har kontraktudløb med Barcelona efter denne sæson, og det er usikkert, om han fortsætter i klubben.
Samtidig skaber Cristiano Ronaldo store overskrifter.


















