Ikke Franculino Djú: Han bliver Superligaens dyreste salg
I efteråret var eksperterne enige om, at et Franculino Djú-salg ville sprænge salgsrekorden i Superligaen, men nu er situationen anderledes.
I fodboldmagasinet Totalfodbold på TV2 Sport fortæller eksperten Jonas Hebo således, at det største salg i Superligaens historie kommer til at blive Caleb Yirenyo fra FC Nordsjælland.
Ghaneseren har været en åbenbaring i Farum-klubben, hvor han har været én af de mest betydningsfulde spillere i løbet af hele sæsonen, der kan ende med en bronzemedalje til den Brixtofte-skabte klub.
Det betyder samtidig, at Franculino Djú, der har været en skygge af sig selv efter sit comeback i foråret, må se sig overhalet inden om.
Top 10: Her er de største Superliga-salg i historien
Franculino Djú og formdykket
– Franculino var jo Superligaens klart bedste spiller i efteråret. Jeg synes faktisk det er lidt hårdt at se på, fordi han er ikke klar, understreger Hebo og uddyber:
– Han er ikke klar, og han har det ikke super godt. Det er nogle ærgerlige indhop. Nu har han karantæne mod Viborg, forhåbentligt for Midtjylland er han klar om to uger, fordi han bliver solgt for et stort beløb, men jeg tror, at han har brug for lidt mere tid.
Som det næststørste salg peger TV2-eksperten desuden på FCM-kollegaen i form af Dario Osorio, der har taget store skridt igennem hele sæsonen.
Her kan du læse mere om den chilenske stjerne, der forholder sig til et skifte til Premier League.


















