Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Hjulmand skaber mange overskrifter efter første nederlag

22.10.2025 Kl. 07:27

Kasper Hjulmand led tirsdag aften sit første nederlag som cheftræner for Bayer Leverkusen.

Det skete, da de franske mestre fra Paris Saint-Germain lagde vejen forbi BayArena.

Og sikke et mareridt det blev for Kasper Hjulmand. Stjernerne fra Frankrig stod i kø for at sende bolden i netmaskerne i et opgør, som endte hele 7-2 til klubben fra Parc des Princes.

Désiré Doué blev noteret for to scoringer, hvor i alt seks spillere nåede at finde vej til nettet for franskmændene. Også Willian Pacho, Khvicha Kvaratskhelia, Nuno Mendes, Ousmane Dembélé og Vitinha fik scoret undervejs.

Kasper Hjulmand lægger sig fladt ned – og anerkender modstanderens kvalitet:

– Ja, selvfølgelig, det er et af de bedste hold i verden, måske det bedste lige nu. Det er en meget svær modstander.

Men selv om modstanderen var skræmmende stærk, peger Hjulmand på et afgørende moment, hvor kampen for alvor gled dem af hænde.

– Men jeg synes, at vi tabte sporet i de sidste syv minutter af første halvleg.

– Vi kom tilbage, 1-1 10 mod 10, og så spillede vi alt for åbent i de sidste syv minutter, og vi tabte det på disse minutter.

Foto: FRANCK FIFE / AFP

Her tager Hjulmand fat i det taktiske: Bayer Leverkusen formåede ikke at tilpasse sig de ændringer, kampen udviklede sig med.

– Jeg er ikke sikker på, at vi faldt fra hinanden, men vi justerede os ikke til en ny struktur. Det ændrer positionerne, og det har vi ikke haft tid til at arbejde med. Vi var helt bestemt for åbne, og vi havde nogle boldtab, hvor vi var for åbne.

– De syv-otte minutter. Jeg ville have elsket at gå ind i omklædningsrummet og foretaget nogle strukturelle ændringer. Måske havde vi ikke vundet, men vi ville helt bestemt have haft en bedre chance for at stå imod i længere tid og gøre det til en kamp. Så i de syv-otte minutter tabte vi det nok.

– Vi har en meget ung trup, men vi er også et ungt hold. 75 procent af vores spilletid er med nye spillere. 75 af trænerstaben er ny. Vi bygger et hold op.

– Det gør ondt professionelt, men vi er nødt til at ryste det af os og se frem mod næste kamp.

– Lige nu tænker jeg på Freiburg, og så må vi tage Benfica, når vi når dertil. Vi er nødt til at være stærke, når vi tager til Lissabon og se, om vi kan få en sejr. Men vi har nogle kampe inden da, siger Hjulmand til Viaplay.

Samtidig er der stor kritik af stjerner fra Borussia Dortmund trods det faktum, at den tyske storklub vandt med 4-2 over F.C. København tirsdag aften. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Arne Slot er bitter efter vild Liverpool-beslutning

21.10.2025 Kl. 17:20

Den tidligere Premier League-angriber Gabriel Agbonlahor har beskyldt Arne Slot for at være bitter.

Han mener desuden, at der bør sættes spørgsmålstegn ved en række transferfejl.

The Reds begyndte sæsonen fornemt, men er siden faldet noget ned i kadence. Efter fem Premier League-sejre i lige så mange kampe, har Liverpool tabt de seneste tre.

Det begyndte med et nederlag til Crystal Palace, Chelsea og Manchester United, mens der også var et nederlag til Galatasaray i Champions League var imellem disse.

Nederlaget til De Røde Djævle betyder, at afstanden mellem de to hold er reduceret til to point i Premier League, og ifølge Agbonlahor var der en bitter reaktion fra Slot.

– Hvis man spiller mod United, med så mange kvalitetsspillere, som de har – og de har hentet et par nye denne sommer – og hvis de (United, red.) kommer til os i en lav kæde, spiller så mange lange bolde, så er det sidste man ønsker at komme bagud med 1-0.

– Bruno Fernandes kom også på bolden. Og hvad forventer man af dem, når de kommer til Anfield? De vil ikke være åbne og forsøge at spille risikofyldte bolde. Så det er meget mærkeligt fra Slot. Det har han i sig, Arne Slot. Han har en smule bitterhed, når han taber.

Arne Slot og Liverpool sejler rundt for tiden, men har i samme tid travlt med at planlægge den næste store handel i januar.
Foto: IMAGO

– Kritikken af Slot er fortjent. Det er altså fire nederlag i træk. Luis Diaz er i sit livs form hos Bayern München, og han var helt utrolig mod Dortmund.

– Man kigger på beslutningen om at lade ham gå, og så bruge en milliard kroner på Wirtz. Det fungerer ikke. Der er nødt til at være sat spørgsmålstegn ved det. Og han er nødt til at blive vurderet. Med de penge, han har brugt, og at det ikke fungerer 100 procent, lyder det fra Agbonlahor, som har talt med talkSPORT.

Derudover forlyder det, at Liverpool har truffet en vanvittig beslutning om Arne Slot. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce