Thomas Frank i chok: 'Sådan en præstation har jeg aldrig set før'
Thomas Frank og Tottenham løb søndag ind i en nedtur, hvor det blev til et nederlag på 2-1 til Aston Villa.
Til trods for, at klubben fra det nordlige London kom foran efter fem minutters spil via en scoring fra Rodrigo Bentancur, lykkedes det Morgan Rogers og Emi Buendia at fuldføre et comeback.
Rogers sørgede for at sende en sublim kasse ind bag Spurs-keeper Guglielmo Vicario til udligningen, inden Buendia skød mod laveste højre hjørne, og dermed kom gæsterne foran efter 77 minutters spil.
Efter kampen fortalte Thomas Frank, at han var tilfreds med Tottenhams præstation, men at nederlaget skyldes to unikke, individuelle præstationer.
Morgan Rogers scorede i den forgangne sæson 14 gange, men har startet skidt i denne sæson, selvom han blev sat i forbindelse med flere store klubber i sommerens transfervindue.
Thomas Frank var i særdeleshed begejstret over Rogers’ mål, selvom det altså var en scoring, der kom Tottenhams modstander til gavn:
– Hvis du sagde til mig før kampen, at de ville skyde der ude fra, Rogers og Buendia, fra den situation, så ville jeg sige: ‘Selvfølgelig gør de ikke det, det ville ikke være farligt’, men fantastisk kvalitet fra Rogers.
– I disse meget små momenter havde de mere kvalitet end os i sidste ende, lyder det fra Thomas Frank i et interview efter kampen ifølge TBR Football.
Ifølge den altid veloplyste transferjournalist Fabrizio Romano er der måske en særlig grund til, at Thomas Frank lovpriser den engelske landsholdsstjerne. Tottenham er nemlig iblandt de bejlere, der forsøger at skaffe sig spillerens signatur.

Aston Villa dog meget gerne beholde Rogers, og flere folk i branchen mener, at et køb af den 23-årige englænder vil være nærmest umuligt.
Det var første gang i 20 kampe, at Rogers scorede et mål i Villa-trøjen, så det var særdeles tiltrængt og meget vigtigt for Birminghamklubben.
Samtidig er det kommet frem, at dansk stjerne er tæt på et skifte til Manchester United. Læs mere her.
Liverpool-fans i oprør: ‘Fyr Arne Slot NU’
Liverpool-fansene er ved at have fået nok af klubbens cheftræner, Arne Slot.
De negative reaktioner kommer i kølvandet på, at klubben søndag tabte med 2-1 til ærkerivalerne fra Manchester United på Anfield.
Et sent mål fra Harry Maguire betød, at Rúben Amorims mandskab snuppede alle tre point.
For Liverpool betød det, at klubben nu har tabt fire kampe i træk for første gang siden november 2014, hvor det var Brendan Rodgers, der stod i spidsen for The Reds.
Bliver det til nederlag til Eintracht Frankfurt i Champions League på onsdag – som dermed vil være det femte nederlag i træk – vil det være første gang siden 1953, altså for 72 år siden, at Liverpool har tabt fem kampe i træk.
Et nærmest utænkeligt scenarie for en klub, der i den forgangne sæson vandt Premier League.
Til trods for, at klubben spenderede mere end fire milliarder kroner i sommerens transfervindue, er Liverpool slet ikke kommet i gang i denne sæson.
Raser mod Arne Slot: Hjernedød!
Selvom man kan argumentere for, at de nye tilgange har behov for mere tid, så har flere fans allerede fået nok af Arne Slot.
– Slots 4-2-4 (formation, red.) var hjernedød! Han er i gang med at slagte vores sæson. Fyr ham!, skriver en bruger.
– Slot har tabt fornuften. Hans taktik er ved at dræbe os – forlad klubben nu, kræver en anden.
– Slots gameplan er skrald. At give United mål væk, som var det ren velgørenhed, konkluderer en tredje.
– Slots formation floppede på ny. Han ødelægger Liverpool med sine stupide idéer, lyder det fra en fjerde.

Hos The Telegraph er journalist Chris Bascombe bekymret over, hvad han ser fra Arne Slot hos Liverpool i øjeblikket, og han sammenligner det med Ange Postecoglous kamikaze-stil, som har ført til to fyringer i 2025.
– Desto længere denne nedtur fortsætter, desto større vil debatten blive om, hvorvidt klubben har skiftet for hurtigt ud, blive.
Samtidig forlyder det, at Manchester United er tæt på at hente dansk stjerne. Læs mere her.
















