Wrexham får eftertragtet angriber til lægetjek
Wrexham er på vej til at hente en eftertragtet angriber på en fri transfer denne sommer, hvor klubben jagter forstærkninger.
Efter tre oprykninger på stribe skal den walisiske klub nu spille i The Championship den kommende sæson, og det stiller store krav til kvaliteten i truppen.
Indtil videre har den storsatsende klub hentet flere nye spillere, og der er flere på vej til klubben i løbet af den kommende tid.
Nu kan mediet GiveMeSport fortælle, at angriberen Josh Windass er blevet enig med Wrexham om en kontrakt, og der er planlagt et lægetjek mandag.
Josh Windass er lige nu uden kontrakt, da han har fået opsagt sin aftale hos kaosramte Sheffield Wednesday for nylig.
Den 31-årige angriber er også på blokken hos Norwich og Coventry, der begge håber at kunne lokke ham til i sidste sekund.
Josh Windass har scoret 46 mål i 163 kampe for Sheffield Wednesday, hvor han i den seneste sæson lavede 13 mål i The Championship.
Der siges også tidligere at have været interesse fra både Leicester og Derby i angriberen, som i januar også afviste et skifte til brasilianske fodbold.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















