Slår sin egen rekord: Så meget tjener Ronaldo i år
Topfodboldspillere tager sig godt betalt.
Det har også været tilfældet for Cristiano Ronaldo, der i en årrække har været blandt verdens bedste fodboldspillere, og har repræsenteret klubber som Manchester United, Real Madrid og Juventus.
Men selvom Ronaldo er blevet 39 år betyder det ikke, at han er færdig med at spille fodbold.
Langt fra.
Læs også: Ten Hag lovpriser Eriksen
Portugiseren nyder stor succes i Saudi-Arabien, hvor han tørner ud for Al-Nassr – og her tjener han styrtende med penge.
I 2023 satte han således indtjeningsrekord for en professionel fodboldspiller – og den rekord kommer han tilsyneladende til at slå i 2024.
Det estimerer Forbes ifølge Ekstra Bladet.
Portugiserens indtjening lød på 1,8 milliarder kroner i 2023 – men i 2024 bliver den angiveligt 2 milliarder kroner.
Ud af de to milliarder skønnes omkring 1,5 milliarder at stamme fra spillet på banen, mens den resterende halve milliard tjenes på andre aktiviteter væk fra fodbolden.
Her har Ronaldo blandt andet etableret sin egen YouTube-kanal, og det er angiveligt en af årsagerne til, at portugiseren i år kan slå sin egen rekord.


















