Det er anden sæson i OB for Alexander Zorniger. Hvilken vej svinger pendulet for Fyns Striwede?

Der er en lang tradition for hårdt arbejde og knofedt i Odense Boldklub. Med trænere som Richard Møller Nielsen, Kim Brink og Roald Poulsen på den historiske liste over cheftrænere, har der længe været en særlig ånd over Ådalen. Det er et sted hvor der sættes pris på ærlighed og simple dyder. Efter min opfattelse er der generelt blevet løbet for meget fodbold i OB og spillet for lidt. Sådan var det også i sidste sæson. Med en træner som Alexander Zorniger kan det ikke være meget anderledes. 

Hvis man kaster et blik på tyskerens CV, så er det påfaldende, at han har skabt nogle kortsigtede succeser i de klubber hvor han har været ansat. Men det er som om, at gassen går af ballonen efter 1 til halvandet år. Måske fordi spillerne ikke kan blive ved med at honorere de idelige krav om hidsigt pres og masser af løb uden bold. I min optik savner OB og Zorniger en klar plan for hvad man skal gøre, når presset afstedkommer en bolderobring. I de fleste tilfælde kigger spillerne efter den offensive nøglespiller, Jan Fiete Arp, der er blændende når det kører for ham, men også svingende som et pendul i Tournesols hænder når det ikke gør. Over for pressens kritiske spørgsmål svarer Alexander Zorniger i forbløffende grad i øst og vest, når han da ikke stiller sig fornærmet og lettere uforskammet an. Det plejer at være et stressrelateret tegn. 

Er det så nu, OB løber tør for Zorniger-energi? Eller kan den krævende Baden-Württemberger klemme en god sæson ud af sit mandskab?

Med base i OB’s monopolagtige magtstatus på Fyn er der i de senere år blevet opbygget en kolossalt stærk talentudvikling. Da De Striwede rykkede op i 2024-25, var det med mange unge, egenudviklede spillere på holdet. Men dét mandskab der i sidste sæson sluttede på 8. pladsen i Superligaen havde et meget mere begrænset talent-islæt. Og den tendens fortsætter tilsyneladende, for med afgangen af Max Ejdum til konkurrenten Brøndby, sælger OB ud af juvelerne. Troels Bech jubler over de 20-25 millioner kroner, som man har indkasseret for midtbanespilleren, men i min optik er det perspektivløst og uambitiøst af OB. Det talstærke og entusiastiske hjemmepublikum på Odense Stadion fortjener bedre.

Truppen:

Udover salget af Ejdum har Troels Bech ikke foretaget sig ret meget på transfermarkedet i skrivende stund. Nicolas Bürgy er rejst hjem til Schweiz, men forsvaret er forstærket med den tidligere Horsensforsvarer, Peter Therkildsen, som OB har hentet i Widzew Lodz. 

I Julius Bertel Askou og Marcus McCoy råder odenseanerne over to virkelig talentfulde forsvarere, der begge fik et flot gennembrud i fjor i defensiven foran norske Vilja Myhra. På midtbanen spillede Ismahila Ouédraogo fra Burkina Fasso en række solide kampe, og man skal nok få et godt udbytte af den finske landsholdsspiller Anssi Suhonen. Rasmus Falk byder fortsat ind med ægte teknisk klasse og overblik, og i angrebet er det tyskerne Fiete Arp, Noah Ganaus og tromleren Jona Niemiec man sætter sin lid til. Til gengæld har det virket som om, at store Jay-Roy Grot har haft svært ved at tilpasse sig spillestilen. 

Det vil vise sig om den finske wing, Topi Keskinen, der er hentet i Aberdeen, kan blive en forstærkning. 

Hold øje med: 

Den teknisk velfunderede midtbanespiller William Martin er en særdeles spændende type. Senest var William med på det danske U-19 landshold, der blev nummer 5 ved EM-slutrunden i Wales. Han fik en del spilletid mod slutningen af sidste sæson, og kvitterede med gode præstationer. Med Max Ejdum ude af billedet bliver der sandsynligvis mere plads til Martin. 

Ekspertvurdering:

Forfatter & entertainer Henrik Busborg er pt. i gang med et værk om OB’s 100 bedste spillere gennem tiderne. Henrik har fulgt OB tæt i årtier: 

”OB ser gerne, at sæsonen munder ud i en plads i top seks. Det er bestemt muligt, men det bliver ikke let. Især defensiven skal stå markant stærkere end i den forgangne sæson. Når det er sagt, råder OB over mange spændende unge talenter – og en pipeline med endnu flere på vej. Det ville glæde mig, hvis der bliver både plads og tålmodighed til at bringe dem i løbet af sæsonen.

Det er altid ærgerligt, når en klub med OB’s ambitioner sælger en profil som Max Ejdum til en direkte konkurrent. Når det er sagt, kan OB naturligvis ikke stå i vejen for hverken spillernes ønsker eller attraktive tilbud. Jeg er spændt på klubbens videre ageren på transfermarkedet. Økonomien virker solid, og det bør give mulighed for at hente spillere, der kan løfte holdet yderligere. 

En pt. afgørende profil: Rasmus Falk. Ubetinget. I min optik står og falder meget med hans rutine, overblik og evne til at gøre spillerne omkring sig bedre. Ikke mindst de unge”.

Min vurdering:

Det er ”År 2” med Zorniger i OB, og det plejer at være omtrent på det tidspunkt at glansen går af Skt. Gertrud. Kan truppen holde til den ekstreme energiudladning og krævende gameplan i længden? Det bliver tæt, men jeg tror ikke at OB kommer med i medaljeslutspillet denne gang. Der er imidlertid rigeligt med tilstrækkelig kvalitet til en placering i tryg afstand af nedrykningsstregen.

Forventet placering: Nummer 7-8.

Meritter:

3 x dansk mester (1977, 82 og 89).

6 x sølv (1951, 83, 93, 2009, 10 og 11). 

5 x bronze (1953, 58, 80, 96 og 2006).

5 x pokalvinder (1983, 91, 93, 2005 og 07). 

OB har gennem tiderne haft 46 danske A-landsholdsspillere.

Første landsholdsspiller: Svend Jørgen Hansen (1942).

Seneste danske landsholdsspiller: Oliver Christensen (2020).

Flest landskampe som repræsentant for OB: Lars Elstrup (28).