Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wilshere med købsanbefaling: Ville være perfekt til Arsenal

Af Emil Plovgaard
01.04.2023 Kl. 14:17
Jack Wilshere råder Arsenal til, hvem klubben bør købe i det kommende transfervindue til sommer.

Declan Rice afbryder formentlig snart båndene med West Ham i jagten på Champions League-fodbold.

Sådan synes meldingerne at lyde i den engelske sportspresse, hvor blandt andre Manchester United og Chelsea angiveligt har vist interesse.

Jack Wilshere mener dog, at Arsenal bør føre ræset om englænderen, fordi Rice, ifølge Wilsheres overbevisning, ville passe som fod i hose i Mikel Artetas startopstilling.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag giver ny opdatering på Eriksen

– Han er en midtbanespiller, som kan gøre alt. Enhver, som holder med en klub, vil gerne have Dec dertil. Hvis jeg skal tale ud fra et selvisk synspunkt, så tror jeg, at han ville være rigtig god under Mikels ledelse. Mikel ville udvikle ham, bruge ham endnu mere, og han ville være massiv for holdet at få ind. Jeg har haft flere samtaler med Dec, og jeg har fortalt ham, at dét, han gør, er utroligt. Han er anfører for en stor Premier League-klub, og han lærer altid.

– Man er nødt til at være respektfuld over for West Ham. Det er hans klub, men hans karriere er kastet op i luften, og det er meget spændende for ham, for han har alt med sig, og han lærer mere og mere. Han er ved at udvikle sig til en spiller, som kan spille overalt. Jeg ser frem til, hvorend han skifter til. Jeg håber, at det bliver Arsenal. Det ville være en kæmpe signing og et perfekt match, siger Wilshere til PA Sport.

West Ham har dog gjort det klart, at det ikke bliver billigt at hente Rice i det kommende transfervindue til sommer trods snarligt kontraktudløb.

Rice er udstyret med en kontrakt, der gælder frem til 2024, hvor der heri ligger en option på yderligere 12 måneder.

Den engelske landsholdsspiller har dog gjort det klart, at han ønsker at prøve sig af andetsteds.

LÆS OGSÅ: Arsenal-flop giver trænerne skylden

LÆS OGSÅ: Kostede 600 millioner kroner: Han er ikke en del af Artetas planer

Annonce