Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag giver ny opdatering på Eriksen

Af Emil Plovgaard
01.04.2023 Kl. 13:36
Erik ten Hag giver en opdatering på, hvordan det går med Christian Eriksen.

Christian Eriksen er ved at komme sig helt oven på den ankelskade, han pådrog sig i forbindelse med FA Cup-kampen mod Reading tilbage i januar.

Det fortæller Erik ten Hag, som dog også kan fortælle, at danskeren endnu ikke træner sammen med den øvrige trup.

Den danske midtbanespiller havde gang i en glimrende sæson inden skaden, og derfor kan Eriksens fravær i den grad mærkes, mener den hollandske United-manager.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag har humor: Giver sjov gave til journalist

– Christian Eriksen er tilbage på træning. Han indgår dog endnu ikke som en del af holdtræningen, men jeg forventer, at det sker i løbet af den kommende uge eller uger, og at han snart er til rådighed igen.

– Vi ved, hvor stor en indflydelse, Christian Eriksen har på vores spil, men også andre, såsom Anthony Martial, vender snart tilbage i holdtræning, og der var heldigvis ingen skader i forbindelse med landsholdspausen.

– Det er altid en bekymring, en manager har, når spillere forlader dig. Hvordan vender de tilbage, og især når det er på dette tidspunkt af sæsonen, hvor vi nærmer os afslutning, siger Erik ten Hag til Manchester Uniteds hjemmeside.

Manchester United møder søndag eftermiddag Newcastle på udebane, og her er det altså endnu for tidligt for Eriksen at blive kastet i aktion.

Forlydender går på, at han muligvis kan blive involveret i Manchester Uniteds hjemmekamp mod Everton 8. april.

LÆS OGSÅ: To United-angribere tilbage fra skade

LÆS OGSÅ: United-profil underskriver ny kontrakt

Annonce