Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kostede 600 millioner kroner: Han er ikke en del af Artetas planer

Af Emil Plovgaard
30.03.2023 Kl. 19:40
Arsenals rekordindkøb indgår ikke i fremtidsplanerne.

Nicolas Pépé blev Arsenals dyreste spiller, da klubben fra den nordlige del af London i 2019 gav godt 600 millioner kroner for ivorianeren.

Det er en handel, som klubben siden da med al sandsynlighed har fortrudt.

For Pépé har overhovedet ikke slået igenem i sin tid i klubben, og efter en problemfyldt 2021/22-sæson, hvor det kun blev til fem startere i løbet af hele Premier League-sæsonen, blev han udlejet til franske Nice.

LÆS OGSÅ: Arsenal-legende i spil til Premier League-job

Det er en klub, som han godt kan se sig selv hos i fremtiden, erfarer den franske sportsavis L'Equipe, og det er sandsynligvis en god holdning, for ivorianeren har ingen fremtid på Emirates Stadium. Han indgår nemlig ikke i Mikel Artetas planer.

Det fortæller transferjournalisten Dean Jones.

– Jeg tror ikke en gang, at formkurven hos disse spillere (Bukayo Saka og Gabriel Martinelli, red.) får nogen indflydelse overhovedet, for jeg tror, Mikel Arteta har gjort det klart, at han (Nicolas Pépé, red.) ikke indgår i hans planer.

– Han var ikke en signing, som Mikel Arteta foretog. Husk lige på det. Det var en signing, som Unai Emery foretog, og han har siden fortalt, at man faktisk ønskede at hente Wilfried Zaha i stedet, men klubben besluttede sig for at gå efter Pépe. Måske på grund af hans evner og alder, siger Jones til Givemesport.

Der er desuden kommet yderligere konkurrence i offensiven hos Arsenal, efter at klubben i vinter hentede Leandro Trossard i Brighton, så det vil blive mere end svært for Pépé at bryde igennem hos Arsenal.

Pépe har kontraktudløb i Arsenal i 2024.

LÆS OGSÅ: Disse angribere er på radaren i Arsenal

LÆS OGSÅ: Arsenal-stjerne misser opgør

Annonce