
Vildt rygte: Victor Froholdt kan blive Danmarks dyreste fodboldspiller
Det første skridt mod et Premier League-skifte denne sommer for Victor Froholdt er nu blevet taget, men der er stadig lang vej.
I løbet af den seneste uge har der været meldinger om, at den danske landsholdsspiller kan komme til verdens bedste liga denne sommer.
Transferchok: Tottenham vil kapre stor profil i Liverpool
Han er angiveligt blevet udset som Bruno Guimarães’ erstatning i Newcastle, hvis den brasilianske stjerne ender med at skifte til Arsenal.
Indtil videre meldes der stadig ikke om enighed mellem Arsenal og Newcastle, men der er forhandlinger i gang mellem klubberne, og forventningen er, at det ender med en aftale.
Kontakt med Victor Froholdt
Nu kan det portugisiske medie O Jogo så rapportere, at Newcastle har rettet henvendelse til Victor Froholdt bagland for at høre, hvorvidt et skifte er muligt denne sommer.
Det er blot et år siden, at han skiftede fra FC København til FC Porto, hvor han har været en stor profil og har øget sin værdi betragteligt.
Umiddelbart ønsker FC Porto ikke at sælge den danske midtbanespiller, men Newcastle kan indløse frikøbsklausulen og købe ham ud af aftalen.
Prisen vil i så fald lyde på 637,5 millioner kroner, og så vil han blive Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde og overgå Rasmus Højlund. Han kostede omtrent 625 millioner kroner, da han skiftede til den engelske storklub.


















