
Jesper Lindstrøm-transfer tager dramatisk drejning
Alt var egentlig forhandlet på plads, og Jesper Lindstrøm var på vej til at forlade Napoli til fordel for Schalke 04, men så skete der noget uventet.
Den tyske Bundesliga-klub trak sig nemlig pludselig fra handlen, og det har nu fået Napoli til at reagere kraftigt.
Jordan Hendersons første ord som Chelsea-spiller giver genklang
Napoli er utilfredse
– SSC Napoli forbeholder sig retten til at inddrage alle relevante autoriteter for at beskytte sine rettigheder, indleder klubben sin udmelding.
– I går (søndag, red.) fandt en korrespondance sted, hvor betingelserne for en kontrakt uden spørgsmål til de økonomiske krav og betalingsmetoder blev indgået.
– Klokken 13.00 i dag (i går, red.) informerede den tyske klub os om, at klausulerne ikke var acceptable – også set i lyset af ændrede sportslige forhold, fordi klubben havde fået to skader henover weekenden, som betød, at de skulle ændre strategi på markedet.
– Klokken 13.22 blev der sendt et svar til den tyske klub, hvor det blev udpenslet, at det var et spørgsmål om, at Napoli var klar til at acceptere de ændringer til kontrakten, som Schalke var kommet med.
– På trods af det bekræftede den tyske klub klokken 17.32, at de ikke længere er interesserede på grund af ændringerne i klubben, skriver Napoli.
Serie A-klubben er nu klar til at gå rettens vej i sagen om Jesper Lindstrøm, som altså dermed ikke ser ud til at få sit skifte væk fra Italien.



















